Beskrivelse

Inge Røpke er professor i økologisk økonomi. Danmarks første af slagsen. Økologisk økonomi har ikke, som man måske kunne tro, noget at gøre med økologiske fødevarer, men det er et videnskabeligt felt, hvor man kobler studier i økonomi med bl.a. økosystemer, energi og systemteori. Man låner altså begreber fra både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora til at undersøge økonomien ud fra et bredere perspektiv end den traditionelle økonomiske teori. ”Grundidéen er, at i stedet for at se på økonomien i pengetermer, så kan man også altid se økonomien i biofysiske termer,” forklarer Inge Røpke fra sit kontor på Aalborg Universtitets afdeling i København, hvor hun er professor på Institut for Planlægning. Det biofysiske perspektiv, som Inge Røpke taler om, har at gøre med jordens fysiske ressourcer og energi – aspekter som det nok er de færreste traditionelle økonomer, der kunne forestille sig at beskæftige sig med. 

Emne

Økologisk økonomi

Periode1 maj 2019

Mediebidrag

1

Mediebidrag

  • TitelPengevirke - Hvor skal forandringen komme fra?
    Mediets navn/udløbPengevirke
    MedietypeTryk
    Varighed/længde/størrelses. 6-8
    LandDanmark
    Dato01/05/2019
    BeskrivelseI dette nummer af Pengevirke sætter vi fokus på klima. Det er et stort emne, som rummer mange spændende og vigtige historier - flere end, der er plads til i ét magasin! For selvom vi har kendt til klimaforandringerne i mange år, har vi stadig en lang vej foran os, hvis vi skal begrænse temperaturstigningerne. Vi skal handle hurtigt, og vi skal være ambitiøse. Det gælder alle samfundets niveauer: regeringen, virksomhederne og borgerne skal alle være med. Magasinet her handler derfor også om klima på flere forskellige niveauer.

    En professor i økologisk økonomi, formanden for Økologisk Landsforening, og en medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse skriver fra hver deres udgangspunkt om det politiske niveau. Regeringen har et ansvar for at lede os i den rigtige retning og implementere den lovgivning, der skal til, for at Danmark rent faktisk kan blive en ”grøn vindernation”, og for at borgerne kan træffe bæredygtige valg. Men borgerne har også en stor forandringskraft. Vi
    har netop været vidne til en bevægelse, der startede med én skolepige i Sverige, og som blev til store klima-skolestrejker over hele verden. Den slags bevægelser har også potentiale til at skabe store forandringer.

    Når vi her i magasinet ikke kun fokuserer på det politiske, men også skriver om, hvad du og jeg kan gøre for at mindske vores klimaaftryk, så er det ikke for at lægge hele ansvaret for klodens ve og vel over på det enkelte individ. Ingen kan tage så stort et ansvar på sig alene. Men der er meget, vi kan gøre. Med de forandringer vi står over for, hvor den grønne omstilling vil komme til at handle
    om meget mere end bare at opstille flere vindmøller, er det afgørende, at vi alle begynder at indstille os på en ny virkelighed, hvor også vores daglige vaner og livsstil vil ændre sig. Derfor spiller det personlige niveau også en vigtig rolle.

    Det gør virksomhederne også. Vi plejer altid at skrive om Merkurs kunder her i Pengevirke, og de viser mange gode eksempler på, hvordan virksomheder og institutioner kan tage ansvar. Merkur er også selv en virksomhed, hvor klima og miljøhensyn vægter højt, og vi beskriver derfor også vores egen klimaindsats.

    Nogle mener, at små forandringer ikke gør nogen forskel i det store billede. Hvad hjælper det, at jeg som person ændrer vaner, eller at Danmark som et lille land fører en anden politik? Der findes ikke ét enkelt tiltag, der redder verden med et snuptag, men hver gang nogen gør noget, er det et eksempel, som andre kan efterfølge i jagten på det gode, grønne og langtidsholdbare samfund,
    vi stræber efter. Vi påvirker hinanden med vores handlinger, og derfor kan og skal vi alle sammen være med til at skabe forandringen.
    Producer/forfatterLiva Johanne Ehler Molin
    URLhttps://www.merkur.dk/media/2522/merkur_pengevirke_no1_2019_web.pdf
    PersonerInge Røpke