Aalborg Universitet har sammen med et universitet i Beijing startet en uddannelse i innovationsledelse. Jimmi Kristensen, ph.d.-stipendiat, er medansvarlig for uddannelsen. Han udtaler, at de studerende vil få en helt speciel indsigt i det kinesiske marked, eftersom de kommer til at bo to år i Beijing. Han vurderer, at det vil give de nordjyske virksomheder en positiv afsmitning.