Regionen: Minister lover seks spor på den østjyske motorvej

  • Henrik Harder

Presse/medie

Beskrivelse

Transportminister Flemming Hansen (K) lover i dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten seks spor på hele den østjyske motorvej fra Århus til København i løbet af relativt kort tid. Udmeldingen kommer få uger efter offentliggørelsen af planerne for den kommende udvidelse af motorvejen over Vejle Fjord fra to til tre spor i begge retninger. Behovet er ifølge Flemming Hansen opstået på baggrund af de seneste års vækst i bilismen på landets motorveje. Strækningen omkring Vejle tegner sig i dag således for 58.500 biler per døgn ifølge Vejdirektoratet. Og det er en stigning på hele 16,3 procent siden 2001. Vilhelm Åmand Hansen (K) er formand for Vejle Amts udvalg for Teknik og Miljø og hilser løftet velkommen tilsat en smule skepsis. - Idéen er ganske udmærket. Men det kan være en anelse svært at bedømme, hvad relativt kort tid betyder. Der skal jo først rejses penge på Finansloven og så videre, konstaterer transportministerens lokale partifælle.
Periode14 jul. 2006

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelRegionen: Minister lover seks spor på den østjyske motorvej
    Mediets navn/udløbFredericia Dagblad
    Dato14/07/2006
    Producer/forfatterJohn Albertsen
    PersonerHenrik Harder