Beskrivelse

Uanset om man arbejder ved et forsyningsselskab, som rådgiver eller som teknologileverandør, er en teknologi først “smart”, når den operationaliseres og gør en positiv forskel i praksis. Idriftsættelsen af datadrevne løsninger handler derfor om mere end teknologi alene. Den handler om digitale værktøjer og deres relation til de mennesker, der bruger dem, og til de lokale og globale udfordringer, som de skal være med til at løse. Den handler om relationen mellem ledelse og drift, mellem innovative løsninger og medarbejders vante arbejdsgange og rutiner. Den handler om maskinernes kunstige og forudsigende intelligens og deres relation til menneskers mangeårige viden, intuition og erfaring i branchen.
Derfor handler operationaliseringen af digitale teknologier lige så meget om den såkaldte ’menneskelige faktor’ – altså arbejdsgange, kommunikation, intuitioner og erfaring – som den handler om teknologi. Det betyder, at hvis digitaliseringen skal lykkes med at løse Danmarks og verdens nuværende og fremtidige udfordringer med forsyningssikkerhed, adgang og minimering af spild via datadrevne beslutninger, så skal eksisterende menneskelig viden, ’mavefornemmelser’ og ekspertise i højere grad integreres i nye løsninger, og det kræver nye måder at omsætte forskellige former for data og viden til handling.
Spørgsmålet er så, hvordan vi bliver klogere på netop denne dynamik mellem digitale data og menneskelig viden i den digitale omstilling af vandsektoren.

Periode25 apr. 2023

Mediebidrag

2

Mediebidrag

Emneord

  • vand
  • vandforsyning
  • teknoantropologi
  • Data
  • Digitalisering
  • Sanserne
  • fornemmelser