Samskabelsesambitioner presser frivilligheden

  • Anne Lyngby Pedersen
  • Maja Boelsmand Østergaard

Presse/medie

Beskrivelse

På baggrund af vores speciale "Frivillighed i forandring - En kvalitativ dokumentanalyse af hvordan samskabelse forandrer institutionen frivillighed" er vi blevet interivewet om analysens vigtigste fund.

Emne

Vi har analyseret, at samskabelse fordrer et tættere samarbejde mellem den offentlige sektor og den frivillige sociale sektor initieret og styret af den offentlige sektor. De frivillige sociale organisationers har således fået et større ansvar i løsningen af sociale problemer, og de frivillige sociale indsatser bliver i stadig større grad styret af den offentlige sektor. I Servicelovens §18 er det vedtaget ved lov, at kommuner skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og at det er kommunerne, der skal rammesætte arbejdet.

I dokumentanalysen med dokumenter fra 2007 til 2017 er det tydeligt, at dokumentation og effektmåling i stigende grad bliver en forudsætning for, at de frivillige sociale organisationer kan få offentlig økonomisk støtte i form af §18-tilskud. Støtten kommer desuden i højere grad til at gå til samskabelsesprojekter samt frivillige sociale indsatser, der er i tråd med den fagprofessionelle indsats. På baggrund af det, forandrer samskabelse normen om, at de frivillige sociale sektor har selvbestemmelse og er uafhængige af den offentlige sektor. Samtidig forandrer samskabelse de frivillige sociale organisationers rolle som kritisk modspiller til den offentlige indsats, når de offentlige aktører har mere kontrol over styring over frivilligt socialt arbejde og derved begrænser de frivillige sociale organisationers metode- og handlefrihed til at udvikle alternative løsninger.

I samarbejdet stilles der desuden modsigende krav til de frivillige sociale organisationer. På den ene side skal de bidrage til samarbejdet i kraft af deres forskellighed fra den offentlige sektor, mens de på den anden side skal kvalitetssikres og effektiviseres, så organisationerne i højere grad arbejde kommer til at minde om den offentlige sektor kvalitetsmæssigt. Ved en øget professionalisering af den frivillige sociale sektor og den frivillige sociale indsats ser vi derfor, at skellet mellem fagprofessionelle socialarbejdere og frivillige socialarbejdere bliver mindre, og at frivilligt socialt arbejde kommer til at overlappe fagprofessionelt socialt arbejde. Samskabelse forandrer dermed kvalitetskriterierne for de frivillige sociale organisationer ved at de nu skal dokumentere, effektivisere og kvalitetssikre deres indsatser. Det giver dem begrænset handle- og metodefrihed og forandrer dermed deres grundlag for engagement og innovation.

Samskabelses forandring af institutionen frivillighed har den betydning for socialt arbejde, at de fagprofessionelle ikke i samme grad kan udfordres af kritiske frivillige sociale organisationer, der på baggrund af handle- og metodefrihed, udvikler alternativer og innovative løsninger, der udvikler socialt arbejde som et samlet felt. Derudover mister socialt arbejde en supplerende samarbejdspartner, der hjælper de socialt udsatte og sårbare grupper, som de fagprofessionelle ikke kan hjælpe med deres position.


Institutionen frivillighed er stadig kendetegnet ved at frivilligt socialt arbejde er frivilligt i den forstand, at den frivillige sociale sektor ikke er lovmæssigt forpligtet til at samarbejde med den offentlige sektor og derfor har mulighed for at takke nej til at samarbejde. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvorvidt de frivillige sociale organisationer indgår i samarbejde med den offentlige sektor, frivilligt og af lyst eller om de gør det for at få økonomisk råderum til deres aktiviteter. Derudover er frivilligt socialt arbejde stadig nonprofit, ulønnet og har en formaliseret organisering. Forandringen er dermed ikke af revolutionær karakter, da det ikke er alle institutionens dimensioner, der ændres.


Samskabelse har forandret institutionen frivillighed evolutionært igennem de seneste ti år ved at forandre nogle af de dimensioner og elementer, der kendetegner frivillighed i feltet for socialt arbejde.

Periode7 sep. 2018

Mediedækning

1

Mediedækning

  • TitelSamskabelsesambitioner presser frivilligheden
    Grad af anerkendelseNational
    Mediets navn/udløbCenter for Borgerdialog
    MedietypeInternet
    Varighed/længde/størrelseHalvanden side
    Land/OmrådeDanmark
    Dato07/09/2018
    BeskrivelseUddrag fra artiklen:

    "Specialets analyse fokuserer på, hvad det kalder ’institutionen frivillighed’ på det sociale område. Som institution er frivillighed karakteriseret ved formel organisering, uafhængighed af den offentlige sektor, nonprofit, selvbestemmelse og frivilligt, ulønnet arbejde. Og samtidig er frivilligheden præget af en række normer, som ifølge deres undersøgelse ændrer sig i takt med, at samskabelse er kommet på dagsordenen i den offentlige styring.

    – Vores hovedpointe er, at frivilligheden gradvis er under forandring i takt med, at samskabelse har vundet indpas i den offentlige styring over de seneste ti år. De frivillige organisationers særlige karakteristika, som bl.a. består i at bidrage med innovation, fungere som vagthund for socialt udsatte og være drevet af umiddelbart engagement – bliver ændret, fortæller Anne.

    Analysen viser, at de offentlige organisationer stiller krav til de frivillige i form af et øget fokus på professionalisering, dokumentation og ledelse, som betyder, at de frivillige organisationer i stigende grad kommer til at ligne det offentlige.

    -Man kan sige, at de offentlige institutioner mere og mere inviterer frivillige inden for, men det er på det offentliges præmisser. De særlige karakteristika ved frivilligheden fremhæves som et aktiv – men i praksis er der et pres for, at de mere og mere skal ligne det offentlige, siger Maja."
    Producer/forfatterTortzen
    URLcenterforborgerdialog.dk/samskabelsesambitioner-presser-frivilligheden/
    PersonerAnne Lyngby Pedersen, Maja Boelsmand Østergaard

Emneord

  • Samskabelse
  • Frivillighed
  • Institutionel teori
  • Forandring
  • Frivilligt socialt arbejde
  • Socialt arbejde
  • Professionelt socialt arbejde
  • Professionalisering
  • Dokumentationskrav