Beskrivelse

Nordjyske kommuner er utilfredse med, at spildevandsslam bliver kørt ud på følsomme drikkevandsområder, og flere af kommunerne er derfor gået med i et forskningsprojekt på Aalborg Universitet. Der er bekymring for, hvad slammet kan indeholde - men slammet indeholder også fosfor, som vi gerne vil udnytte, fortæller Morten Lykkegaard Christensen, lektor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet. Frederikshavn Spildevand er et af de selskaber, der støtter projektet. Vi ved ikke, hvad lovgivningen siger om nogle få år, siger René Hansen, forsyningschef hos Frederikshavn Spildevand. Hvis det bliver forbudt at sprede slammet på landbrugsjord er plan B at sende det på forbrændingen - efter at fosforen er hentet ud. Fosfor risikerer nemlig at blive en knap ressource. Lasse Puertas Navarro Olsen (Enh.), rådmand i Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune, er bekymret over indholdet af bl.a. medicinrester og tungmetaller i slammet - derfor er det uforsigtigt at køre det ud på marker i nærheden af, hvor der indvindes drikkevand. Sune Aagot Sckerl, formand for BGORJ, siger, at der er faglig fornuft og ingen problemer i at anvende landbrugsgodkendt spildevandsslam.Link til udsendelse Indslaget forekommer ca. 6 min. inde i udsendelsen.
Periode15 jun. 2016

Mediedækning

2

Mediedækning