Følelsen af at lure på hinanden går igen hos mange unge, der bruger Snap Map. Det fortæller Malene Charlotte Larsen, der er lektor i sociale medier ved Aalborg Universitet og i 12 år har forsket i Snapchat. Hun har derfor også fulgt Snap Maps indtog i unges liv siden lanceringen i 2017.
- For nogle er det blevet en slags ufrivillig overvågningspraksis, hvor man egentlig ikke har bedt om informationen, men så alligevel kommer til at sidde og holde øje og føle sig stalker-agtige, siger hun og tilføjer:
- En typisk voksenreaktion er jo: Hvorfor ikke bare slå det fra? Hvor svært kan det være?
Men det er ifølge lektoren slet ikke så let.
Forklaringer er flere.
Én er, at Snap Map er blevet så indgroet en del af mange unges liv, at nogle har vænnet sig til fysisk at vide, hvor deres venner er. Hele tiden.
Derfor kan det virke, som om man har ”noget at skjule”, hvis man aktiv vælger at slå sin lokation fra, forklarer Malene Charlotte Larsen. Derudover er det sladrende kort særligt fristende for dem, der er usikre på sine relationer. For er man i tvivl om, hvorfor veninden egentlig aflyste en aftale, eller hvorfor kammeraten ikke har svaret på en besked, er muligheden for at opsøge information svær at ignorere.