Studerende arrangerede fællessang for demente

Presse/medie

Beskrivelse

Den 30. oktober var det anden gang, der blev holdt fællessang  i Musikkens Hus for  personer med demens. Musik kan hjælpe demensramte med at slappe af og indgå i samvær med andre, som ellers er svært for dem. Derfor arrangerede AAU fællessang for demensramte og deres familier sammen med Alzheimerforeningen og Musikkens Hus.

Musik giver samvær

Hanne Mette Ridder, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, var en af tiltagets medarrangører. Hun forsker blandt andet i musikterapi og demenssygdomme og mener, at musik kan noget særligt i forhold til mennesker med demens.

- Vi mennesker er sociale væsener, og vi har behov for at være sammen om noget. Vi bruger meget vores sprog i samvær med andre, og hvis man som følge af en demenssygdom har svært ved at føre en samtale, bliver det også svært at indgå i sociale sammenhænge. Men her kan musikken hjælpe, siger Hanne Mette Ridder.

Periode30 okt. 2017