Årets imageundersøgelse viser, at bl.a. formand for LO, Hans Jensen, trækker sin virksomheds image op. Det mener 48 pct. af de tilspurgte, mens kun 14 pct. mener det modsatte. Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet (AAU), udtaler, at Hans Jensen talte medlemmernes forventninger ned på et realistisk niveau. Det tæller i erhvervskredse, mener han. Ligeledes skaber det den nødvendige troværdighed. Flemming Ibsen fremhæver også Hans Skov Christensen, adm. direktør for DI, som en positivt ladet topchef. Bundholdet består af organisationerne Dansk Erhverv og Handel, Transport & Service (HTS).