Trods kritik: Det er stadig urealistisk at grave kontroversielle jyske kabler ned

Presse/medie

Periode4 nov. 2019

Mediebidrag

1

Mediebidrag

  • TitelTrods kritik: Det er stadig urealistisk at grave kontroversielle jyske kabler ned
    Grad af anerkendelseNational
    Mediets navn/udløbIngeniøren.dk
    MedietypeInternet
    LandDanmark
    Dato04/11/2019
    BeskrivelseOpdateret: Jyllands-Posten rejser i en serie artikler kritik af Energinet for kalde det teknisk umuligt at lægge 170 km nye 400-kV-kabler i jorden. Men landets fremmeste ekspert bakker op om, at nye højspændingsmaster er det eneste fornuftige.

    Der er blevet brugt et forkert ord, og de såkaldte uvildige konsulenter er blevet holdt godt og grundigt i ørerne af statens energiselskab, Energinet. Men konklusionen om, at en ny højspændingsforbindelse på 170 km i Vestjylland realistisk set kun kan hænge i master og ikke lægges i jorden står ved magt.

    Det er essensen af et slagsmål med Energinet, som Jyllands-Posten har kastet sig ud i med en serie af artikler samlet i temaet »Under Masterne«. Heri problematiserer avisen, at Energinet har kaldt det »teknisk umuligt« at nedgrave mere end 15 procent af forbindelsen, hvilket svarer til 26 km.

    Avisen bygger først og fremmest kritikken på et interview med Claus Leth Bak, der er professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet. Han stod, skriver avisen, i spidsen for den arbejdsgruppe, som blev nedsat, da Folketinget i 2009 besluttede at nedgrave alle højspændingsledninger.
    Kabelhandlingsplanen, der aldrig gav debat
    Interviewet vender vi tilbage lige om lidt, før lad os først følge Folketingets ønske om grave højspændingsledninger ned for at slippe af med masterne. Det blev til den såkaldte kabelhandlingsplan, som senere blev udvandet.

    Men forinden var der brugt milliarder af kroner. Blandt andet kostede det en halv milliard at kabellægge en forbindelse over Lillebælt, og 200 millioner kr. blev brugt på at nedtage højspændingsledninger lige ved siden af det sted på Roskilde Fjord, hvor den nye Kronprinsesse Marys bro siden er opført.

    Resten af artikel kan læses her:
    URLhttps://ing.dk/artikel/trods-kritik-stadig-urealistisk-at-grave-kontroversielle-jyske-kabler-ned-229936
    PersonerClaus Leth Bak