Udbedringer af lyden i Nordkraft koster kassen

Presse/medie

Beskrivelse

Nordjyllands nye store musikhus Nordkraft har problemer med lyden. Lydekspert og lektor i akustik på Aalborg Universitet, Flemming Christensen, mener således, at den især er gal med gennemtrængningen, transmissionen af lyd gennem vægge, gulve og lofter. 'I tilfældet Nordkraft omfatter de eneste brugbare løsninger enten et nyt mellemdæk, nedsænkede lofter eller et rum i rummet. Det er alle tre løsninger, der bliver klart dyrere nu, end hvis de var blevet realiseret fra starten. Men lyden var helt klart ikke tænkt ordentligt ind', siger han og tilføjer: 'Alt kan løses, men forudseenhed ville have gjort øvelsen noget billigere. Tendensen til at glemme lyd-delen plager dog desværre mange andre byggeprojekter. På det punkt er Nordkraft desværre ikke unik'.
Periode24 feb. 2011