Halvdelen af de 1.400 ansøgninger, som Aalborg Universitet i år har modtaget fra udlændinge, har indeholdt falske oplysninger. Studiechef ved Aalborg Universitet, Preben Sørensen, siger, at man bl.a. har oplevet beviser fra universiteter, der ikke eksisterer, eller beviser fra universiteter, der aldrig har hørt om den pågældende elev. Han tilføjer, at man gør meget ud af at tjekke de udenlandske ansøgeres papirer, da det betyder en væsentlig sænkning af det faglige niveau, hvis en ikke-kvalificeret studerende bliver optaget. (kl.19.30)