Unge føler sig afhængige af sociale medier

Presse/medie

Beskrivelse

I en ny undersøgelse fra Odense Kommune svarer 36% af 2.700 adspurgte unge mellem 15 og 24 år, at de er afhængige af de sociale medier. Lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet Malene Charlotte Larsen, der har skrevet en ph. d.-afhandling om unge og sociale netværk, vurderer, at dette tal gør sig gældende over hele landet. Hun mener ikke, det nødvendigvis er problematisk, at de unge er afhængige af de sociale medier. Hun påpeger, at det først bliver problematisk, når de unge selv finder det problematisk. Man kan dele brugen af de sociale medier op i tre grupper, forklarer hun: brug, overforbrug og misbrug. Der er først tale om misbrug, når brugen spænder ben for andre vigtige ting i hverdagen, som eksempelvis arbejde, fritidsaktiviteter og sociale relationer.
Periode7 apr. 2015

Mediedækning

2

Mediedækning