Evald Tang Kristensen var en pioner i indsamlingen af folkeminder og en af Danmarks mest produktive folklorister – muligvis verdens største. I denne podcast besøger rigsspillekvinde Mette Kathrine Jensen historieprofessor Poul Duedahl på Aalborg Universitet, og de taler om Tang Kristensen, betydningen af folkeminder, og de vigtigste højdepunkter i hans arbejde. Duedahlfortæller, at Tang Kristensen ikke blot indsamlede og nedfældede mange tusind værdifulde udsagn om almindelige mennesker tanker og trosliv, men også tog helt nye hjælpemidler i brug til det. Han anvendte både fonografen og fotografiapparatet. Det førte til, at vi har både lyd og billeder af de mennesker, han interviewede frem til sin død i 1929.