I dag er ordet ’volapyk’ alene bevaret i det danske sprog i betydningen vrøvl eller uforståelig tale. Men engang var det – volapük – et kunstsprog udset til at forene mennesker og skabe fred på tværs af landegrænser, sproggrænser og klasseskel. Det fortæller historieprofessor Poul Duedahl fra Aalborg Universitet og museumsinspektør Jeanette Varberg fra Nationalmuseet om i deres serie om opfindelser, idéer og dingenoter, der siden er blevet forkastet eller glemt. Spurgte man en volapükist, som det hed, ville han eller hun straks svare: "Volapük binom pon kel balom netis" eller på dansk: "Volapük er den bro, som forener nationerne". Volapük kom nemlig af ordet ’vol’, som betyder ’verden’ og ’pük’, som betyder ’sprog’. Hele 316 lærebøger og 25 tidsskrifter havde sproget i sin storhedstid omkring. Volapük skulle være så nemt, men i praksis forblev det volapyk for de fleste og snart blev kunstsproget overhalet indenom af esperanto og ikke mindst af engelsk som verdenssprog.