Beskrivelse

I marts blev de knap 200 ansatte i Zoologisk Have i København indkaldt til kvartalsmøde, hvor dyreparkens daværende direktør, Jørgen Nielsen, fortalte om de forbløffende resultater, han havde skabt, siden han kom til i slutningen af 2017. Mødet sluttede, og en time efter fik de ansatte at vide, at Jørgen Nielsen stoppede som chef med øjeblikkelig virkning. Der var efterfølgende ingen uddybende forklaring eller afskedsreception. Nu viser det sig, at mange ansatte faktisk hadede at arbejde under Nielsen, idet hans arbejdsklima var præget af en hård tone, nepotisme og prioritering af indkomst over dyrenes velfærd. I lang tid blev der ikke gjort noget, på trods af at bestyrelsen kendte til problemerne. Einar Baldvin Baldursson, lektor ved Aalborg Universitet med speciale i arbejdspsykologi, kalder det et "ledelsesmæssigt kup." (Resumé leveret af Infomedia) Kilder: Berlingske, Business, side 4, 10-06-2023 Berlingske.dk, 10-06-2023

Periode10 jun. 2023

Mediedækning

2

Mediedækning