Beskrivelse af impact
I 2022 publicerede forskere fra Aalborg Universitetshospital, Klinisk Institut og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi i samarbejde med internationale forskere en videnskabelig artikel om nikotin-udløst irritation, svie og smerte i mundhule og svælg. Studiet identificerer de sensoriske receptorer (TRP-kanaler) som centrale mekanismer bag disse effekter og peger på, at håndtering af symptomerne kan øge brugernes accept af orale nikotinerstatningsprodukter og dermed understøtte rygestop.Studiet er efterfølgende blevet brugt i WHO Study Group on Tobacco Product Regulation’s tekniske rapport om det videnskabelige grundlag for regulering af tobaks- og nikotinprodukter. Rapporten, som er udgivet på engelsk, fransk, spansk og arabisk og henvendt til beslutningstagere, anbefaler en regulering, der omfatter alle nikoton- og tobaksprodukter. Studiet er desuden citeret i et høringssvar af Svenska föreningen för alkohol- och drogforskning til den svenske udredning SOU 2024:23 ”En trygg uppväxt utan nikotin, alkohol och lustgas”. Med henvisning til bl.a. AAU-studiet støtter høringssvaret udredningens forslag om en styrket indsats for at beskytte unge mod nikotinprodukter og deres potentielle skadevirkninger.
Publikationens anvendelse i internationale og nationale policyrelaterede dokumenter viser, at forskningen har bidraget til beslutningsgrundlaget for regulering af nikotinprodukter og kan derfor tilskrives en politisk impact. Da det har til formål at begrænse nikotinrelaterede sundhedsskader til gavn for folkesundheden, vurderes der også at være tale om en livskvalitetsimpact.
| Impact kategori | Politisk impact, Livskvalitets impact |
|---|
Dokumenter og Links
Høring SOU 2024:23, En trygg uppväxt utan nikotin, alkohol och lustgas
WHO's arbejdsgruppe for regulering af tobaksprodukter (Engelsk)
WHO's arbejdsgruppe for regulering af tobaksprodukter (Arabisk)
WHO's arbejdsgruppe for regulering af tobaksprodukter (Spansk)
WHO's arbejdsgruppe for regulering af tobaksprodukter (Fransk)
Relateret indhold
-
Publikationer
-
The Role Of Trp Channels In Nicotinic Provoked Pain And Irritation From The Oral Cavity And Throat: Translating Animal Data To Humans
Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review