Studiebesøg fra Trento-Provinsen

  • Charlotte Overgaard (Deltager)

Impact: Politisk impact

Beskrivelse af impact

Vært for studiebesøg fra Trento provinsen, Italien, i forbindelse med regionens omorganisering af egen svangreomsorg og fødselshjælp.

Forsknings-praksis samarbejde og konsulentvirksomhed

https://www.inside.aau.dk/nyheder/aaudk/vis/italienere-paa-barselsvisit-i-nordjylland.cid152240
Den senere tids mediedækning har vist, at ikke alt er godt på alle fødesteder i Danmark. Når det er sagt, er det samtidigt vigtigt at huske på, at der også er fødesteder i Danmark, der fungerer fremragende og er eksempler til efterfølgelse. Nogle af de fødesteder ligger i Nordjylland, og dem kommer en delegation fra Trento-provinsen i Italien nu til Danmark for at se nærmere på.

- Jeg har skrevet nogle videnskabelige artikler om fødesteder og ikke mindst om danske jordemødres rolle i fødselshjælpen. I Danmark har vi haft en jordemoderprofession i 300 år, og jordemødre er en helt naturlig del af danske sundhedsvæsen, ganske som læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre faggrupper er det, siger adjunkt Charlotte Overgaard fra Folkesundhed ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet.
Kejsersnit over gennemsnit

Hun er selv oprindeligt uddannet jordemoder og glæder sig over besøget fra Italien.

- Det samarbejde, der er i Danmark mellem jordemødre og fødselslæger om fødsler er unikt og noget, som vi kan være stolte over, da det i mange lande slet ikke er normen. Internationalt er der i disse år en stor bevågenhed på, hvordan øget brug af jordemødre i fødselshjælpen kan bedre omsorgen og sundheden for mor og barn og reducere fx unødvendig brug af kejsersnit, som i nogle lande bliver brugt i alt for stort omfang. I Danmark foregår godt 20 procent af alle fødsler ved kejsersnit, mens tallet andre steder er så højt som 50 procent. Ved så høje tal får man en dyr fødselshjælp og risikerer desuden at gøre mere skade end gavn, siger Charlotte Overgaard.

Den italienske delegation besøger Nordjylland 27. og 28. november, og delegationen vil besøge forskellige afdelinger på Aalborg Universitetshospital og på Sygehus Thy-Mors i Thisted.
Impact dato27 nov. 201428 nov. 2014
Impact kategoriPolitisk impact