Fungerende forskningsgruppeleder: Rasmus Lund Jensen

Forskningsgruppeleder: Anna Marszal-Pomianowska (Orlov)

Forskningsfokus

•   Energieffektivitet i bygninger (passive og aktive strategier)
•   Data-drevet design, optimering og renovering
•   Integreret energiproduktion i bygninger
•   Interaktion mellem bygninger og energisystemer
•   Potentialet for energibesparelse i bygningsmassen
•   Nye værktøjer for beregning af energikrav og indeklima
•   Empiriske studier, modellering og real-life anvendelse af teknologier

Samfundsmæssige udfordringer
Både ved nybyggeri og renovering er der stort potentiale for at forbedre energieffektiviteten, fx går 1/3 af Danmarks energiforbrug til rumopvarmning. Det nødvendiggør en betydelig indsats for energieffektiv renovering. I de senere år har klimakrisen givet fornyet opmærksomhed på energi- og ressourceforbrug. De nu stadig mere synlige klimaændringer kan forventes at skabe fornyet interesse for de muligheder for CO2-reduktion, der kan ligge i byggeriet og de tilpasninger, der kan blive nødvendige i fremtidens byggeri.

Behov for ny viden
Forskningen er baseret på samfundets behov for reduktion af byggesektorens energiforbrug og miljøbelastning og det samtidige behov for forbedring af indeklimaet. I opnåelsen af dette ændrer kravene til bygningernes udformning og designprocessen sig kontinuerligt ligesom bygningernes rolle som en integreret del af et fremtidigt energisystem baseret på vedvarende energi.

Der er stort behov for at vide, hvor meget tekniske krav til nybyggeri og renoveringer kan forbedre energieffektiviteten. Finde hvilke virkemidler, der har størst effekt på energiforbruget, og hvad kan der gøres for at få bygningsejerne til at iværksætte energieffektive renoveringer.

Forskningsmæssige indsatser
Formålet med forskningen er at minimere bygningernes indflydelse på det omgivende miljø gennem bedre anvendelse af passive og naturlige teknologier som for eksempel passiv solvarme, passiv køling, naturlig køling og ventilation samt dagslys. Inden for nogle teknologier er der begrænset potentiale for forbedringer, så videreudvikling fokuserer på systemoptimering med deltagelse af alle byggeriets parter.

Desuden fokuserer forskningen også på smart integration af den eksisterende bygningsmasse i energisystemet, således at kapaciteten af de eksisterende forsyningsnet og anvendelse af den vedvarende energiproduktion kan forbedres. Herunder på optimering af interaktionen mellem tekniske installationer, passive og naturlige systemer og af hvordan termisk energilagring i bygninger kan bidrage til større fleksibilitet i energiforbruget.

Vi vil endvidere arbejde videre med vurdering af den samlede bygningsmasses potentiale for energieffektivisering på langt sigt i forbindelse med renovering.

Gruppen er med til at analysere og definere de nye energibestemmelser i bygningsreglementet og udvikler værktøjer og SBi-anvisninger, der kan hjælpe projekterende arkitekter og ingeniører, udførende og leverandører samt ejere og brugere af bygninger med at opnå energibesparelser.

Endelig omsættes forskningsgruppens viden til praksis gennem efter- og videreuddannelse af professionelle på BUILD-kurser og på masteruddannelse.

Samarbejdsparter
Forskningsgruppen samarbejder med de danske byggemyndigheder, internationale og nationale forskningsinstitutioner, danske virksomheder, IEA partnere og EU-Kommissionen om at styrke det vidensmæssige grundlag for kravene til bygningers energiforbrug.

I samarbejde med byggeriets parter arbejdes nationalt og internationalt på udvikling af beregningsmetoder, standarder og vejledninger rettet mod skærpede energi- og miljøkrav til nybyggerier og renoveringer. Dette samarbejde omfatter projekterende arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, byggeindustrien, bygherrer, boligselskaber og kommuner.