Organisationsprofil

Organisationsprofil

SITUERET PSYKOLOGI sigter mod at blive en unik forskningsgruppe, der kombinerer flere underdiscipliner inden for psykologi som ellers sjældent bringes sammen. Dissse inkluderer uddannelses-, social-, personligheds- og klinisk psykologi samt innovative metodologiske udviklinger.

Det, der forener forskerne i gruppen, er en fælles interesse i psykologiens og dens fænomeners situerethed. Handling, tænkning, følelser, læring, lidelse og udvikling kan ikke adskilles fra de sociale, materielle og historiske kontekster, hvori de finder sted. I denne forstand er forskerne i gruppen inspireret både af etablerede kontekstrettede perspektiver inden for psykologi (f.eks. situeret læringsteori, økologiske og kulturhistoriske psykologier, positioneringsteori) samt relaterede discipliner, som den nylige 4E-bølge i filosofi (forståelse af sindet som legemliggjort, indlejret, udvidet og aktivt).

Ved at adressere en situeret psykologi ønsker vi at sige mere end blot at konstatere det åbenlyse, f.eks. at psykologiske fænomener er sociale og relationelle. Begrebet ‘situeret’ er ment som en hjælp til at udtrykke ideen om, at vi skal samle perspektiver, der fokuserer på de materielle og betydningsmæssige egenskaber ved menneskeliv i miljøer. Dette kræver nye teoretiske og empiriske orienteringer.

AKTIVITETER. Vi sigter mod at udvikle vores forskning i retninger, der både er empiriske, teoretiske og anvendelsesorienterede. Forskningsgruppen vil udføre en række forskellige funktioner såsom kollektiv udvikling og deling af ideer, samt etablering af en fælles referenceramme, der skal bruges i konkrete forskningsprojekter og ansøgninger om bevillinger.

På lang sigt sigter vi mod at:

  • Udvikle ideen om Situeret Psykologi yderligere gennem samarbejde om publikationer (artikler, monografier)
  • Udvikle ansøgninger der fokuserer på at udvikle Situeret Psykologi som et empirisk, teoretisk og anvendelsesorienteret rammeværk

Fingerprint

Fingerprint er automatisk genererede koncepter, som relaterer til enhedens profil, samt indholdet i de tilknyttede personprofiler. Det opdateres løbende med tilføjelsen af nye registreringer.

Samarbejde i de sidste fem år

Klik på punkterne for at se detaljerne.