Organisationsprofil

Organisationsprofil

Cirkulær økonomi handler om at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt, det sker ved at bryde de lineære værdikæder, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald. I den cirkulære økonomi kan virksomhederne får nye økonomiske muligheder bl.a. ved at udvikle nye forretningsmodeller, men det kræver at teknologi, produkter og forbrug udvikles på en måde som muliggør cirkularitet.

TECH har som sin vision at bringe sine forskningsmiljøers faglige bredde i spil for at udvikle teknologier og løsninger, der både opfylder aktuelle behov og understøtter transformation mod et bæredygtigt samfund. Det understreges endvidere, at det er målet at styrke samarbejdet på tværs af forskningsmiljøer og institutter, samt betydningen af en mere strategisk tilgang til funding.

TECH har allerede stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer inden for cirkulær økonomi. Formålet med centret er derfor at skabe en tværgående sammenhængskraft med henblik på identificere og skabe synergier inden for nuværende og fremtidig forskning eftersom arbejdet med cirkulær økonomi med stor fordel kan trække på mange forskelligartede kompetencer og fagligheder. Samtidig er formålet at skabe synlighed i indsatsen ved at række ud både akademisk og i civilsamfundet og internt såvel som eksternt. Desuden skal centrets arbejde bidrage til at øge fundingmuligheder ved at koble fagligheder og netværk, samt positionere TECH inden for feltet og øge ekstern interesse for samarbejde. Visionen med centeret er at give et unikt bidrag til transformationen mod et bæredygtigt samfund.

FN's verdensmål

I 2015 blev FN-landene enige om 17 verdensmål til at standse fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Vores arbejde bidrager til følgende verdensmål:

  • Verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
  • Verdensmål 17 - Partnerskaber for handling

Fingerprint

Fingerprint er automatisk genererede koncepter, som relaterer til enhedens profil, samt indholdet i de tilknyttede personprofiler. Det opdateres løbende med tilføjelsen af nye registreringer.

Samarbejde i de sidste fem år

Klik på punkterne for at se detaljerne.