OECD’S UDDANNELSESARBEJDES GLOBALE HISTORIE
Internationale organisationer former og skaber rammer for nationale uddannelsessystemer igennem sammenligninger, målinger, og transnationale idéer og politikker. Disse udviklingstendenser påvirker:

• Hvad der vurderes som værdifuldt i uddannelser
• Hvem der får anerkendelse i uddannelsessystemerne
• Hvem der har adgang til uddannelse.

For at give beslutningstagere overalt på kloden de rigtige redskaber til at håndtere nutidige og fremtidige udfordringer indenfor uddannelsesområdet er det nødvendigt at forstå, hvordan det globale uddannelsesfelt fungerer; dvs. interaktionerne imellem de internationale, nationale og lokale niveauer på hvilke, uddannelsespolitikkernes udarbejdes.

The Organization for Economic Co-operation and Development (OECD) blev oprindeligt oprettet under navnet The Organization for European Economic Co-operation (OEEC) i 1948, og overtog herefter gradvist den ledende rolle i skabelsen af et globalt uddannelsesrum – en rolle, der tidligere havde tilhørt andre internationale organisationer. Denne ledende rolle kulminerede i 2000 med lancerningen af PISA-programmet (Programme for International Student Assessment), som vurderer kompetenceniveauet blandt 15-årige i en lang række lande – både medlemmer af OECD og ikke-medlemmer. I årtier har OECD promoveret en global vision om uddannelse som en kilde til udviklingen af menneskelig kapital – en kapital, der i OECD’s vision ses som nødvendig ift. håndteringen af sociale udfordringer og et ønske om at forbedre nationalstaters økonomiske formåen.

På grund af organisationens måleinstrumenter, evne til at fremsætte normer og arbejde direkte med medlemsstaternes regeringer er OECD i høj grad anerkendt som en global frontløber indenfor udviklingen af uddannelsespolitikker i dag.

Formålet med dette forskningsprojekt er at forstå mekanismerne bag samt omfanget, indflydelsen og rækkevidden af OECD’s uddannelsesmæssige forslag og programmer fra et historisk og komparativt perspektiv og på tværs af både medlems- og ikke-medlemslande.

Projektet bringer forskere fra fem kontinenter sammen og trækker på interviews fra nøgleaktører, såvel som arkivkilder indsamlet i OECD’s arkiv i Paris og andre udvalgte case-landes nationale arkiver.