Personlig profil

Forskningsprofil

Jakob Dal er ledende overlæge ved Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og lektor ved Aalborg Universitet. Han er klinisk forsker med særlig interesse for endokrinologi med særlig fokus på hypofysesygdomme og kønshormonrelaterede tilstande.

Hans forskning spænder bredt – fra sjældne endokrine lidelser såsom akromegali, prolaktinomer og hypothalamisk fedme til mere udbredte sygdomsområder som diabetes og stofskiftesygdomme. Metodisk arbejder han med registerbaseret forskning, epidemiologi, biomarkørstudier, genetik og kliniske interventionsstudier. Han har betydelig erfaring med både mono- og multicenterprojekter, Delphi-processer samt patientinvolvering.

Et centralt fokusområde er akromegali, hvor Jakob Dal har ydet væsentlige bidrag gennem både epidemiologiske analyser, kliniske behandlingsstudier og forskning i sygdommens følgetilstande. Han har været hovedansvarlig for flere store nationale kohortestudier, der har kortlagt ændringer i sygdomsforekomst, behandling og prognose. Derudover har han deltaget i internationale samarbejder om genetiske og molekylære mekanismer ved hypofysetumorer – særligt med fokus på mutationer i AIP-genet.

Jakob Dal er desuden aktiv inden for forskning i kønsidentitet og endokrin behandling af transpersoner. Han er medstifter af en stor dansk kohorte af transkønnede personer og forsker i sammenhængen mellem kønsbekræftende hormonbehandling, livskvalitet og biokemiske markører.

Fingerprint

Fingerprint er automatisk genererede koncepter, som stammer fra personprofilernes indhold. Det opdateres løbende med nye registreringer.
  • 1 Lignende profiler

Samarbejde i de sidste fem år

Klik på punkterne for at se detaljerne.