Personlig profil

Forskningsprofil

SOSU-uddannelsen i det 21. århundredes tidsmaskine

Mit ph.d.-projekt undersøger, hvordan det 21. århundredes kompetencer som fænomen implementeres på SOSU Østjylland.

Som erhvervs-ph.d.-studerende er jeg samtidig ansat som pædagogisk konsulent på SOSU Østjylland, hvilket giver mig en unik dobbeltposition - jeg er både forsker og kollega, og jeg forfølger, former og udvikler fænomenet i praksis sammen med mine kollegaer, ledere og forskningsdeltagere.

Mit arbejde er etnografisk, og jeg navigerer gennem en tværorganisatorisk rolle, hvor jeg ikke blot observerer, men også bidrager til praksis, imens jeg aktivt også bygger bro mellem forskning og praksis.

En vigtig del af min forskningsproces handler om at formidle forskningsresultater gennem metaforiske tegneserier, hvor jeg retrospektivt illustrerer mine indsigter med mine kollegaer. Jeg er desuden aktiv på Youtube-kanalen @Ph.d.Dagbogen og skal snart i gang med en podcast på SOSU Østjylland. 

SOSU-uddannelserne står på en brændende platform med stigende mangel på sundhedsprofessionelle. Dette skaber et pres for at orientere sig mod fremtiden og definere, hvilke kompetencer, der bliver nødvendige – selv før de eksisterer i praksis.

I mit projekt forholder jeg mig til denne tidslighed - hvordan bliver nutidens forestillinger om fremtiden omsat til konkrete løsninger nu? Hvad betyder det 21. århundredes kompetencer for ledere, undervisere og for eleverne? Hvad kan fænomenet? 

Jeg ser frem til at dykke endnu mere ned i didaktikken inden for det 21. århundredes kompetencer og til mit udenlandsophold på Filippinerne i 2026. Her vil jeg udforske perspektiver på kompetenceudvikling hos filippinske sygeplejersker, hvor uddannelsessystemet eksplicit er bygget op om 21st Century Skills.

Uddannelse (Akademiske kvalifikationer)

Uddannelsesvidenskab, Cand.soc., SOSU-uddannelsens opdelingspraksis, Aarhus University

20202023

Dimissionsdato: 11 jan. 2023

Uddannelsesvidenskab, Bachelor of Science, CURA som styringsteknologi i hjemmeplejen, Aarhus University

1 sep. 201715 jun. 2020

Dimissionsdato: 15 jun. 2020

Eksterne ansættelser

Pædagogisk konsulent, SOSU Østjylland

1 jun. 202431 maj 2028

Emneord

  • Uddannelse
  • Organisation og organisationsforandring
  • Læring og kompetenceudvikling
  • 21st Century Skills
  • Etnografisk feltarbejde

Samarbejde i de sidste fem år

Klik på punkterne for at se detaljerne.