3 kW Direkte Methanol brændselscellegenerator

  • Kær, Søren Knudsen (Projektdeltager)
  • Bang, Mads (Projektdeltager)
  • Nielsen, Mads Pagh (Projektdeltager)
  • Andreasen, Søren Juhl (Projektdeltager)
  • Larsen, Jens Peter Hedelund (Projektdeltager)
  • Odgaard, Madeleine (Projektdeltager)
  • Moth, Klaus (Projektdeltager)
  • Vonsild, Asbjørn (Projektdeltager)

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Projektets mål er at udvikle og demonstrere et 3 kWe Direkte Methanol brændselscellebaseret, modulært el-generatoranlæg. Anlæggets anvendelse er rettet imod – men ikke begrænset til - områder som nødstrømforsyningsanlæg, hjælpegeneratoranlæg, generator for bådmotorer samt mulighed for levering af reguleringsydelser til elforsyningsnettet. Det fælles potentiale for disse anvendelser er nem adgang til brændstof, høj energitæthed af brændstoffet, støjsvag drift og lav emission. Projektet skal vise, at DMFC-teknologiens potentiale er reelt. Projektet vil desuden demonstrere Direkte Methanol brændselscelleteknologien ved et væsentligt højere effektniveau end tidligere. De nævnte anvendelser kan generelt øge kendskabet til og udbredelsen af brændselscelleteknologi, samt gennem styktal bidrage til at drive omkostningerne for brændselsceller ned. Systemet vil blive etableret som et generatormodul, således at modulerne kan sammenkobles for større effektbehov. Som udgangspunkt anvendes et eksisterende, danskudviklet brændselscelledesign, mens stakdesignet optimeres til formålet. Tillige anvendes et eksisterende, danskudviklet inverter delsystem, der opdateres til det konkrete system. Projektet vil designe og konstruere et dedikeret styresystem og en Balance-of-plant, der konditionerer og optimerer luft- og Methanol-forsyningen til brændselscellestakkene. Systemet og delsystemer vil tillige blive modelleret, og der opbygges værktøjer, der kan bidrage til at dimensionere og designe de komplicerede forhold (termisk, vandbalance). Det er et væsentligt projektmål at systemets samlede konstruktionspris kan reduceres til et niveau, der tydeligt underbygger en realistisk vej til et acceptabelt omkostningsniveau. Konsortiets deltagere har det fulde potentiale til – såvel teknologisk som financielt – at bringe de nævnte produkter frem til markedet, når teknologien på et senere tidspunkt skønnes moden hertil. Dette projekts resultater er et væsentligt led i at nå frem til dette punkt. Projektet vil på basis af erfaringer og analyser i dette projekt tillige lægge op til følgeaktiviteter, f.eks. udvikling af dedikerede komponenter og delsystemer i næste generation.
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/02/200531/12/2006

    Samarbejdspartnere

    • Institut de recherche pour le développement (Projektpartner)
    • APC Denmark A/S (Projektpartner)
    • Danfoss AS (Projektpartner)

    Finansiering

    • <ingen navn>