9. klasse på efterskolen

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Forandringer på den uddannelsespolitiske scene i forhold til både grundskoleområdet og ungdomsuddannelserne aktualiserer spørgsmålet om, hvordan 9. klasse kan udvikles og komme til at spille en endnu større rolle på efterskolerne, end de aktuelt gør.

    Efterskoleforeningen har derfor igangsat et forsknings- og udviklingsprojekt om 9. klasse på efterskolerne, der skal styrke 9. klassernes overgang til og gennemførsel af en ungdomsuddannelse.

    Projektet består af fire faser - de første to faser har til formål at sikre et solidt vidensgrundlag om den institutionelle og pædagogiske udvikling i 9. klasse, mens de efterfølgende to faser fokuserer på at omsætte vidensgrundlaget i pædagogiske eksperimenter på efterskolerne.

    Der er foreløbig lavet aftale om at gennemføre de første to faser, der baserer sig på en kombination af kvantitative og kvalitative studier, der både giver et overblik og 9. klasserne på efterskolerne og et dybdegående indblik i organiseringen af undervisningen og samværet på udvalgte efterskoler. Studierne skal tjene til at kortlægge styrkerne og udfordringerne i 9. klasse på efterskolen samt barrierer og muligheder i forhold til det videre udviklingsarbejde.

    De første to faser af forskningsprojektet løber til efteråret 2014 og er finansieret af Efterskoleforeningen. Projektet laves i samarbejde med DAMVAD.
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/08/201331/10/2014

    Finansiering

    • Efterskoleforeningen

    Emneord

    • efterskole
    • læring
    • samvær
    • ungdomsuddannelse
    • unge
    • uddannelse