Aktør-kortlægning og værktøjer til at fremme merværdi i strategiske samarbejdsprocesser

Projektdetaljer

Beskrivelse

Formålet med denne videnskabelige mission er at udvikle og formidle en navigationstilgang til værdiskabelse i klimatilpasningsprojekter med særlig fokus på kortlægningsværktøjer som en paraply for dialog- og samskabelse. . Missionen kobler konkrete kommunale projekter med forskningsmæssig viden fra strategisk planlægning, socio-teknisk systemforståelse, samskabelse / co-design samt visualisering og digitalisering.

Der er behov for
- At kunne indsamle og repræsentere flere og nye typer af data om steder og aktører, der supplerer de tekniske data og modeller, der traditionelt indsamles og produceres i klimatilpasning.

- At kunne invitere andre faglige perspektiver ind i klimatilpasningen og dermed styrke synergien med andre forvaltninger og deres initiativer. Og at sikre forankring blandt politiske lag gennem at vise koblinger til overordnende kommunale strategier og bæredygtighedsmål.

- At involvere og engagere relevante lokale aktører - især borgere, lodsejere og lokale organiseringer gerne tidligt i processerne, hvor man endnu ikke kender løsninger og uden at evt. konflikter dominerer.

- At kvalificere aktørernes blik for og dialog om vandsystemer og oplande og styrke dialoger om merværdi og udviklingspotentialer.

Lægmandssprog

I takt med at klimaforandringerne tager til vil det danske – og globale - landskab blive udsat for flere ekstreme vejrfænomener. Det tiltagende ekstreme vejr skaber manglende kapacitet i eksisterende systemer, oversvømmelser samt tørke, som afføder store værditab, både for økonomisk og ikke økonomiske værdier for de enkelte lodsejere, lokalsamfund, kommunalt mv.

Der er etableret en del erfaringer med afgrænsede klimatilpasningsprojekter inden for de sidste tiår. Men Klimatilpasningsprojekter vokser i kompleksitet både i størrelsesforhold, indhold og tidsmæssigt. Projekterne strækker sig over større geografiske områder med en mere kompleks værdimæssig struktur og flere påvirkede og involverede aktører. Projekterne dækker samtidigt over komplekse vandtekniske, landskabelige og aktørmæssige dynamikker. Dermed har mange projekter også en lang tidshorisont, der gør det nødvendigt at navigere med både langsigtede visioner og konkrete indsatser og delmål.

Undersøgelserne gennemført i MasterClass om projekterne i C2C CC viser, at projekterne oplever udfordringer med at etablere tværgående dialog, inddrage lokale og eksterne aktører og udvikle fælles visioner og løsninger. Disse udfordringer bekræftes af forskning, der peger på, at det øger kravene til den strategiske planlægning og projektledelse, når et større netværk af aktører med forskellige professioner og praksisser i et konkret lokalt landskab med multiple anvendelser skal samarbejde om at udvikle fælles visioner og løsninger. Dette stiller nye krav til de projektkoordinatorer, som har ansvar for udviklingsprocesserne, om at kunne navigere strategisk på andre måder, end de plejer.

Disse udviklingstendenser udfordrer de klassiske værktøjer inden for aktørforståelse og -inddragelse, som f.eks. interessentanalysen, som kun på et overordnet og statisk plan redegør for aktørernes interesser. Interessentanalysen kommer til kort i forhold til at forstå og koordinere de alsidige og ofte dybereliggende lokale værdier og perspektiver, som aktører omkring projekterne har. På samme måde slår traditionelle metoder til borgerinddragelse ikke til i forhold til at engagere aktørerne og kvalificere samskabelsen. Disse perspektiver er imidlertid afgørende for at samskabe og realisere nye løsninger og lokale udviklingsplaner.

Nøgleresultater

1. Der er udviklet en række strategiske værktøjer inklusiv aktørkortlægningsværktøjer til klimatilpasningsprojekter i Danmark og internationalt. Værktøjerne integrerer data fra konkrete projekte med forskningsmæssig viden fra strategisk planlægning og socioteknisk systemforståelse samt visuelle og digitale virkemidler. Disse værktøjer øger forståelsen af 1) stedets karaktertræk og problemstillinger, 2) aktørernes værdier og interesser samt 3) fremtidige potentialer for udvikling og lokal forankring af merværdiskabende elementer.


2. Der er udviklet en håndbog til professionelle i klimatilpasningen. Med afsæt i case-arbejdet samt forskningsviden er der udviklet og formidles tilgange og værktøjer til kortlægning, dialog og samskabelse i form af en værktøjskasses med konkrete værktøjer og eksempler.
linl: https://vbn.aau.dk/en/publications/akt%C3%B8rkortl%C3%A6gning-og-v%C3%A6rdiskabende-klimatilpasning-nye-metoder-til

3. Der er udviklet og ennemført en workshop, der er præsenterer og kvalificerer brugen af værktøjskassen. Denne er gennemført både øst og vest for Storebælt samt gentaget i andre professionelle sammenhænge.

4. Projektets resultater formidles gennem C2C CC nyhedsbreve samt faglige tidsskrifter som Teknik og Miljø. Der er udgivet min 1 videnskabelig artikel: https://vbn.aau.dk/en/publications/actor-landscapes-as-visual-canvas-for-identifying-representing-an

Kort titelAktør kortlægning
AkronymAVRA
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/05/202131/12/2022

Samarbejdspartnere

  • Region Midtjylland
  • Limfjordssekretariatet