Anbefalinger til en humanitær flygtningepolitik

Anbefalinger:

Flere frivillige skal engageres i integration
Flygtninge integreres bedre, hvis de har danskere i deres netværk og viden om det danske samfund. Det er afgørende for at lære det svære danske sprog, forstå den danske kultur og normer og få hjælp til alle de små og store dagligdagsting som NemID, busplaner og kontakt til myndighederne. Det er ting, som vi alle tager for givet, men som er afgørende for at begå sig og trives og for at få et arbejde eller en uddannelse.

Røde Kors anbefaler, at alle flygtninge får mulighed for at knytte venskaber til danskere. Det skal sikres gennem udvidelse af eksisterende frivillige integrationstiltag som netværksfamilier, integrationscafeer, sprogtræningstilbud mv.
Mange danskere ønsker at engagere sig frivilligt, og derfor skal det være lettere at melde sig som frivillig til den type aktivitet, som vedkommende ønsker.

Civilsamfund skal spille en større rolle
Fordi netværk til danskere er et afgørende element i en vellykket integration, skal civilsamfundet spille en endnu større rolle i modtagelsen af flygtninge.
Kontinuitet i de frivillige foreningers arbejde er en forudsætning for kvalitet, effekt og udbredelse, og derfor er adgang til stabil finansiering af den frivillige sociale indsats helt afgørende.

Røde Kors anbefaler, at der for det frivillige sociale område sikres en finansiering, der giver kontinuitet og mulighed for langsigtet udvikling og udbredelse af aktiviteter for de organisationer, som har vist, at de kan levere kvalitet og bredde i den frivillige opgaveløsning.

Samspillet mellem de frivillige foreninger og kommunerne skal endvidere løftes. Der er behov for et systematisk samarbejde mellem de frivillige aktører og kommunerne. Samarbejdet skal ske med respekt for rollefordelingen og sektorernes forskellige styrker og vilkår.

En bedre fordeling til kommunerne
En række hensyn omkring boligplacering er afgørende for, at der skabes de bedst mulige forudsætninger for, at en god integration kan finde sted. Desværre oplever Røde Kors fortsat, at myndighederne alt for ofte tager hensyn til kommunekvoter fremfor flygtningenes personlige forhold, når en flygtning anvises til en kommune.

Røde Kors anbefaler, at hensyn til flygtninges uddannelse, kompetencer og jobmuligheder bør veje meget tungere ved visitering til kommunerne. Målet bør være placering i en kommune, hvor den enkelte flygtning rent faktisk har mulighed for at bruge sine kompetencer. Det kræver også, at den kompetenceafklaring, som allerede findes i asylsystemet, inddrages i visiteringen til kommunerne.

Hvis den enkelte flygtning og kommunen ønsker det, bør der kunne ske placering af flygtninge i samme kommune, som asylcenteret ligger i, eller eventuelt i en nærliggende kommune. Det vil give flygtninge mulighed for at fastholde deres praktikforløb fra asylperioden i lokale virksomheder, efter at de er overgået til integrationsperioden, og skabe hurtigere mulighed for at opnå reel ansættelse.

En bedre overgang fra asylsystem til kommuner
God og præcis information om den enkelte flygtning er afgørende for et godt integrationsprogram. Der bør sikres tilstrækkeligt med informationer til kommunerne om uddannelsesbaggrund, kompetencer og sundhedsudfordringer hos de flygtninge, som kommunen skal modtage.

Røde Kors anbefaler derfor, at kommunerne altid engagerer sig aktivt i modtagelsen af flygtninge ved så tidligt som muligt i overgivelsesfasen at ”møde” den enkelte flygtning. Det kan ske enten via konkret fremmøde i asylcenter eller via videokonference. Der er desuden behov for initiativer, der sikrer, at informationerne fra asylsystemet overleveres og i højere grad anvendes af både kommunale integrationsmedarbejdere og de praktiserende læger.

Kommunelotteriet skal stoppes
I dag er der stor forskel på kommunernes integrationsindsats. For de enkelte flygtninge kommer meget derfor til at afhænge af, hvilken kommune de placeres i. Nogle kommuner prioriterer området højt og ser integration som en investering, andre overholder ikke engang de minimumsstandarder, der er fastsat i lovgivningen. Der er således et udtalt behov for en mere ensartet modtagelse i landets kommuner.

Røde Kors anbefaler derfor, at kommuner, der leverer mindre end minimumsindsatser og ikke overholder lovgivningen på integrationsområdet, skal have hjælp til at komme op på niveau med landets øvrige kommuner. Det kan enten ske via en central myndighed eller i partnerskab med andre kommuner, som har vist, at deres indsats virker.

Integrationskontrakten skal erstattes af en obligatorisk integrationsplan. Dette vil betyde, at kommunale integrationsmedarbejdere kan fokusere på ét dokument, der tager højde for både de sociale, sproglige og beskæftigelsesrettede aspekter af den enkelte flygtnings liv i Danmark. Det er nødvendigt for at sikre en helhedsorienteret vellykket integrationsindsats.

Det skal sikres, at helbredsscreeningen gennemføres indenfor den fastsatte tidsramme. Det er vigtigt at få afdækket eventuelle traumer eller andre sundhedsmæssige udfordringer, da disse kan være afgørende for, hvordan integrationsprogrammet skal udfærdiges. Endvidere er færdiggørelsen af en national vejledning til de praktiserende læger om den helbredsmæssige vurdering af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge nødvendig for at dække behovet for traumeudredning.

Helhedsorientering i integrations-program
Den beskæftigelsesrettede integration bør ikke realiseres på bekostning af helhedsorienterede integrationstiltag. For hurtigt igangsatte og dårligt afklarede jobforløb risikerer at retraumatisere flygtninge og deres familier, hvilket nødvendiggør udgiftstunge kommunale indsatser uden udsigt til, at flygtninge kan knyttes til arbejdsmarkedet. Flygtninge skal ses som en ressource, som kan være med til at afhjælpe de strukturelle problemer på arbejdsmarkedet.

Røde Kors anbefaler, at der sker hurtig tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse gennem en tidlig, men også en grundig screening af flygtninges kompetencer. Den bør omfatte en vurdering af fysisk og psykisk helbred, uddannelseskvalifikationer og/eller en realkompetencevurdering, der bygger videre på de oplysninger, som videregives fra asylsystemet.

I den beskæftigelsesrettede indsats er det afgørende, at der tages højde for eventuelt behov for traumebehandling, og at beskæftigelsesrettede forløb tilrettelægges ud fra den enkelte flygtnings fremtidige beskæftigelses- eller uddannelsesønsker og muligheder. Endelig skal indsatsen understøtte flygtningens mulighed for at opøve danskkundskaber.

En bedre indsats for uledsagede
I 2014 ankom over 800 børn og unge uden deres forældre til Danmark for at søge asyl. Det er det højeste antal uledsagede børn, som Danmark har modtaget på blot et år. Uledsagede har selvsagt særlig behov og brug for beskyttelse.

Myndighederne bør prioritere visiteringen til kommuner, der har oparbejdet erfaring eller ekspertise med at modtage uledsagede børn. Røde Kors oplever stor forskellighed på tilbuddene til børnene, alt efter hvilke kommuner der modtager dem. Kommuner med faste procedurer for modtagelsen og målrettede tilbud bør derfor tilgodeses. Børnene bør endvidere få bolig i nærheden af hinanden og evt. i bosteder med specialisering i børnenes behov. Det skaber tryghed og modvirker isolation. Uledsagede unge bør endvidere bo centralt med let adgang til uddannelsessteder, fritidsaktiviteter og foreningsliv.

Uledsagede børn har ret til en forældremyndighedsindehaver, der har til opgave at varetage barnets interesser uafhængig af barnets kommune og bosted. Praksis viser desværre, at ikke alle kommuner arbejder lige hurtigt på at opfylde barnets retskrav på at få en forældremyndighedsindehaver tilknyttet. Der er derfor behov for, at kommunerne prioriterer ressourcer til at indgå i et samarbejde med Røde Kors, som siden 2011 har tilbudt kommunerne hjælp til at finde og rekruttere egnede frivillige personer til denne opgave.