Anbragte børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder: en spørgeskemaundersøgelse og et forskningsprojekt

Projektdetaljer

Beskrivelse

Undersøgelsen har til formål at indsamle viden om døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder i Danmark. Undersøgelsen har fokus på at belyse, hvad der kendetegner de forskellige typer af institutioner, karakteristika ved de børn og unge, som anbringes på disse institutioner, samt hvordan barnet eller den unges karakteristika ’matches’ institutionstype, herunder hvorvidt nogle typer af ’matches’ kan knyttes til mere stabile anbringelser. Data indsamles gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt alle døgninstitutioner og private opholdssteder i Danmark. Spørgeskemaundersøgelsen består af to spørgeskemaer; ét spørgeskema, der har fokus på at indsamle viden om karakteristika ved institutionen, herunder pædagogisk tilgang, ansattes uddannelse mv. (udfyldt at institutionens ledelse), samt ét spørgeskema, der har fokus på at indsamle viden om karakteristika hos de børn og unge, som anbringes i denne type af anbringelse (udfyldt af kontaktpædagogerne til de børn og unge, som senest har forladt institutionen).Undersøgelsen skal bidrage med ny viden på området med henblik på at forbedre vidensniveauet blandt beslutningstagere, socialrådgivere og andre fagpersoner, som arbejder med udsatte børn og unge.

Undersøgelsen gennemføres af adj. professor Inge Marie Bryderup, forskningsleder og forsker/souschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Signe Hald Andersen og videnskabelig assistent Sofie Aggerbo Johansen med forskningsmidler fra Rockwool Fonden. Projektperioden løber fra slutningen af 2019 indtil juni 2022.

Link til video, hvor projektleder Inge Bryderup fortæller om undersøgelsen: https://youtu.be/ITp9vy36wI8
Kort titelAnbragte børn og unge på døgninstitutioner og private opholdssteder
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/12/201930/06/2022

Samarbejdspartnere

  • Rockwool Fonden (Projektpartner)