Projektdetaljer

Beskrivelse

Formålet med projektet er at analysere betydningen af brugernes adfærd og livsstil på effekten af forskellige energibesparende foranstaltninger i eksisterende boliger. Samtidigt ønskes det også at vurdere, om og i givet fald i hvilken udstrækning brugernes adfærd kan påvirkes i positiv retning således, at fokus rettes mere mod de energibesparende tiltag og effekten af disse. Projektet vil inkludere udvikling af modeller til forudsigelse af brugerindflydelsen og desuden vurdere effekten af forskellige strategier for reduktion af boligens samlede energiforbrug under påvirkning af brugeradfærd og livsstil.



Ovenstående projekt tænkes gennemført i to faser, hvoraf det aktuelle projekt vedrører fase 1. Fase 1 er en pilotfase med vidensindsamling, udvikling af en ny tværfaglig metode til analyse af brugerindflydelsen på boligers energiforbrug samt deltagelse i et nyt IEA projekt som omhandler brugeradfærd og energiforbrug.



Arbejdsprogram for Fase 1:

1.Deltagelse i IEA Annex 53 ”Total Energy Use in Buildings”

2.State-of-the-art undersøgelser

3.Pilotprojekter og uddragning af viden fra tidligere og eksisterende energiprojekter

4.Udvikling af ny tværfaglig metode til analyse af brugerindflydelse på energiforbrug

5.Vurdering af hvordan eksisterende beregningsmodeller for bestemmelse af boligers energiforbrug kan udvikles til at inkludere brugernes indflydelse

6.Formidling af resultater (afrapportering og publicering)

StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/201031/12/2012

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.