Projektdetaljer

Beskrivelse

Bæredygtighed er blevet grundvilkår i byggebranchen, hvor en række certificeringer anvendes til at kvantificere dette og differentiere byggerier. Projektet Byggeriets Guide til Bæredygtige Certificeringer vil øge viden og sikre bæredygtighed i dansk byggeri ved at skabe et klart overblik over vigtige bygningscertificeringer i markeder, hvor danske rådgivere oplever fremgang samt eksportpotentiale. Derfor undersøges der i projektet 10 certificeringsordninger: Active House, BREEAM, DGNB, Green Star, HQE, LEED, Living Building Challenge, Miljöbyggnad, Svanemærket og WELL.

Målet er at styrke byggebrancens bæredygtige potentiale ved at skabe et systematisk overblik over mulige certificeringsordninger. Mange bygherrer, arkitekter og ingeniører savner overblik over bæredygtige certificeringer. Da feltet har udviklet sig meget over de seneste år, er det nødvendigt med et opdateret overblik og en komparativ analyse. Et komparativt perspektiv vil skabe grundlag for bedre dialog mellem rådgivere og kunder og støtte strategiske valg i tidlige faser i byggeprocessen med stor betydning for byggeriets bæredygtighed.

Projektet er udført i et samarbejde mellem SBi og GXN. SBi's særlige opgave har været at udarbejde analysen af de 10 certificeringsordninger. Analysen kan bruges til at give et overblik over hvor de enkelte bygningscertificeringer lægger deres forkus i forhold til bæredygtigt byggeris tre dimensioner: social, økonomí og miljø og tilhørende underkategorier.

Projektet er støttet af Realdania.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/05/201723/08/2018

Samarbejdspartnere

  • GXN Innovation (Projektpartner)

Emneord

  • Bæredygtighed
  • Byggeri
  • certificeringsordning

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.