Den vidende og reflekterende praktiker - et aktionsforskningsprojekt

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Baggrunden for dette første projektet hos Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) var, at medarbejderne i dette specialområde bliver mødt af øgede krav om en klarere teoretisk syntese og krav om et øget fokus på dokumenteret viden, metoder og effekter.
    I forhold til tidligere praksis på CDH var der tale om et paradigmeskifte, hvor det ikke længere var tilstrækkeligt at være en dygtig praktiker. Hvis man som medarbejder skal arbejde systematisk med udvikling af ny viden i forhold til målgrupperne, er det blevet en forudsætning, at man har en teoretisk funderet og italesat viden om faglige tilgange, metoder og resultater indenfor området. Vi har i dette delprojekt arbejdet med at undersøge og skabe organisatorisk udvikling i forhold til følgende overordnede spørgsmål:

    1. Hvordan kan man skabe ejerskab og oplevet mestring i forhold til at være ansat som vidensmedarbejder i en vidensorganisation?

    2. Hvilken betydning har paradigmeskiftet for medarbejderne på CDH? Hvilke krav stiller det til medarbejderen at være ansat i en vidensorganisation?

    I den forbindelse er der gennem aktionsforskning blevet arbejdet indgående med at udvikle medarbejderens kompetencer indenfor vidensdeling og vidensudvikling i forhold til faglige problemstillinger og opgaver.

    Dette projekt er det første af tre projekter ved Center for Døvblindhed og Høretab (CDH).
    Kort titelCDH-projektet, delprojekt 1
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato25/08/201725/08/2018

    Samarbejdspartnere

    • Center for Døvblindhed og Høretab

    Emneord

    • organisatorisk læring
    • Videndeling og videnopbygning
    • aktionsforskning