Educating newcomers to the welfare state. Organizational responses to migration 1960s-2010s and their influence on Danish central policy

Når migranter har krydset grænsen til Danmark, mødes de af velfærdsstaten, når de deltager i sprogundervisning, når de tildeles en bolig, og for flygtninges vedkommende når de modtages i asylcentret. Det er sådanne frontlinjeorganisationer, der lærer nye medborgere, hvad det vil sige at leve i velfærdsstaten, og som udmønter og udvikler velfærdsstatens integrationspolitik. Alligevel har velfærdsstatsforskningen kun i lille grad beskæftiget sig med, hvordan frontlinjeorganisationer – ofte NGO’er – historisk har udviklet uddannelses- og integrationspraksisser, og hvordan dette har påvirket senere ny politik. Ligeledes har uddannelsesforskningen primært interesseret sig for integration i det formelle uddannelsessystem. Dette forskningsprojekt bidrager med ny viden om, hvordan integrationspolitik som uddannelsesprojekt virker og konkretiseres med henblik på at gøre organisationernes erfaringer frugtbare for fremtidig integrationspolitik.
Vi undersøger, hvordan frontlinjeorganisationer siden slutningen af 1960’erne har udviklet integrationspraksisser, der mere eller mindre intenderet har lært nytilkomne at leve i velfærdsstaten, og hvordan dette har påvirket udformningen af ny integrationspolitik. Vi kigger på sprogskolen, det sociale boligbyggeri og asylcentret samt de NGO’er, der har været blandt hovedkræfterne i at drive dem: Dansk Flygtningehjælp, Boligforeningen AAB og Dansk Røde Kors, og skriver historien om organisationernes bidrag til integrationen og velfærdsstaten.