Projektdetaljer

Beskrivelse

Realea A/S er initiativtagerne til projektet "EnergiParcel - ny energi til dit hus", hvor fire parcelhuse i Tilst ved Århus fra efteråret 2008 skal bruges som demonstrationsprojekt for den danske befolkning. Ét af husene bliver "prototype". Her vil man se, hvor langt man egentlig kan komme ned i energiforbrug i et eksisterende hus med brug af alle moderne teknologier. Dette hus vil dermed ikke blive økonomisk rentabelt, men i stedet vise de muligheder der er på markedet pt. De tre øvrige huse bliver realistiske eksempler på forskellige 'pakkeløsninger', som samler forsøgshusets bedste ideer, og skærer dem til under hensyn til en almindelig familieøkonomi. Det skal være eksempler, det som ejer kan betale sig at investere i. Målet med alle husene vil være en lavere energiregning kombineret med sundhed og livskvalitet.

Fire familier vil bo i husene før, under og efter renoveringen, og under hele forløbet vil Aalborg Universitet foretage målinger af energiforbrug, el-forbrug og indeklima i husene, så vi efter forsøgene kan gå ud og fortælle, hvilke ting der virker, og hvilke man som husejer bør holde sig fra.

Projektet opstartes i efteråret 2008 og de første resultater skal gerne præsenteres ved Klimatopmødet i København november 2009. Målingerne fortsætter herefter indtil efteråret 2011 for at opnå to hele sæsoner efter renoveringen.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/10/200831/01/2012

Finansiering

  • Realea A/S

Emneord

  • Lavenergi-byggeri
  • Renovering
  • EnergiParcel