Projektdetaljer

Beskrivelse

Målet med projektet er at bringe byggebranchen sammen og skabe en positiv konkurrencespiral, der accelererer udviklingen mod hurtig minimering af ressourceforbruget på byggepladserne. Projektet introducerer teknologi til byggebranchen, som indsamler data fra ressourceforbrug og sender dette til en platform, som giver byggeledelse og bygherrer bedre mulighed for at justere ressource(over)forbrug under byggeriet. Baseret på FBK(den frivillige bæredygtighedsklasse) instruktioner, bør løsningen:

• Skabe en fælles metode og en branchestandard, der kan sammenligne, måle og kvantificere forbruget af de forskellige ressourcer på byggepladsen.

• Demonstrere teknologier, der automatisk måler, overvåger og dokumenterer ressourceforbrug i realtid med data fra sensorer og API-integrationer til byggeledelsen og kunden

• Stille benchmarkdata til rådighed for branchen og komme med forslag til at minimere ressourceforbruget og derved øge branchens ambitionsniveau i forhold til ressourcebesparelser.

• Sikre, at resultaterne er nedfældet i kundernes krav, i DGNB's bæredygtighedscertificering og i fremtidige opdateringer af bygningsreglementet.

Projektet gennemføres af en bred branchealliance, hvor hovedformålet er at skabe grundlaget for at reducere ressourceforbruget fra byggepladsen væsentligt, ved at skabe fælles teknologi og en fælles måde at måle på ressourceforbrug i byggeriet via og en fælles dataplatform. Løsningen skal give byggeriets aktører indsigt i deres ressourceforbrug i realtid og skabe incitament til at minimere uhensigtsmæssigt ressourceforbrug.

Projektet skaber værdi på tværs af byggeriets værdikæde og har stort potentiale – dels fra et klimaperspektiv og dels fra et økonomisk perspektiv.

EUDP projektnummer 640222-497283.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/11/202231/12/2025

Samarbejdspartnere

  • Molio (Projektpartner) (leder)
  • Pihl & Søn (Projektpartner)
  • EUDP
  • Enemærke og Petersen
  • FORCE Technology
  • Per Aarsleff
  • CG Jensen
  • MT Højgaard
  • Sensohive Technologies ApS
  • GBC Group A/S

Emneord

  • Byggeplads
  • Byggeaffald
  • LCA
  • Energieffektivisering
  • Byggeproces