Projektdetaljer
Beskrivelse
Projektets formål er at inddrage beboerperspektiver i måden, den almene sektor renoverer, bygger og indretter boliger og byområder på. Projektet sætter fokus på det, man fra gammel tid kaldte ”fælleder” og som kan betegnes som ”fællesrum” (Nikolaeva, 2019). Før i tiden var fællederne bl.a. de arealer, man dyrkede i fællesskab, og indenfor almennyttige boligområder i dag er fællesrummene byrummene, stisystemerne og de rekreative områder. Det er her ”livet mellem husene” (Gehl, 1996) udspiller sig, og muligheden for at deltage som en socialt anerkendt medborger kommer til sin ret (van Deurs, 2008). Almene boligområder i Danmark forsyner beboere med velfærdsboliger af høj kvalitet, men det er udenfor boligen, mellem husene, vi møder ”de andre”, og det er her, vi lærer at sætte pris på forskellighed som ligeværdige borgere (Hajer & Reijndorp, 2001). Man kan se disse områder som ”velfærdsrum” (Jensen, 2004), og adgang og mobilitet hertil som et udtryk for en ”mobilitetsretfærdig” by- og boligindretning (Jensen 2013, 2014; Sheller, 2018).
Lægmandssprog
Projektet er et samarbejde mellem Landsbyggefonden (finansiering), Bevica Fonden, Brabrand Boligforening og Aalborg Universitet. Med udgangspunkt i Toveshøj bebyggelsen i Aarhus undersøges rummene mellem husene for hvordan de kan blive mere tilgængelige for mennesker med funktionsvariationer, samt hvordan de kan blive attraktive mødesteder for alle områdets beboere.
Nøgleresultater
Post-doc projekt fra 2024-2026 med tre forventede hovedresultater:
1) Katalog med designinterventioner
2) Metodevejledning i gennemførelse af "universelt design vandringer"
3) Forskningsformidling (alment tilgængeligt samt akademisk peer review)
1) Katalog med designinterventioner
2) Metodevejledning i gennemførelse af "universelt design vandringer"
3) Forskningsformidling (alment tilgængeligt samt akademisk peer review)
Status | Igangværende |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/11/2024 → 01/10/2026 |
FN's verdensmål
I 2015 blev FN-landene enige om 17 verdensmål til at bekæmpe fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Dette projekt bidrager til følgende verdensmål:
Emneord
- Universelt Design
- Mobilitet
- Urban Design
- Byplanlægning
- Inklusion
- Retfærdighed