Beskrivelse

Projektet ?Forskellige professioners syn på børn og deres sociale problemer? blev påbegyndt februar 1998 og afsluttet 2002 i forhold til de deltagende kommuner og Helsefonden. Denne undersøgelse, der finansielt er blevet støttet af Helsefonden, blev gennemført blandt medarbejderne i 10 kommuner i henholdsvis 1999 (1. delundersøgelse) og 2001 (2. delundersøgelse). Formålet var at undersøge vilkårene for det tværfaglige samarbejde. Projektet har været placeret på Den sociale Højskole i København. Analysen af undersøgelsesresultaterne fortsatte imidlertid, og projektet afsluttedes oktober 2004 med udsendelsen af publikationen ?Faglighed og tværfaglighed?. Det oprindelige projekt sigtede først og fremmest på at belyse sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og sagsbehandleres opfattelser af børns problemer og deres holdninger til det sociale arbejde, der skulle udføres i forhold til børn med problemer. Når fokus blev rettet mod disse faggrupper, er det fordi disse frontmedarbejdere, i deres daglige arbejde møder alle børn, og det er derfor dem, der tager den første afgørelse med hensyn til om børns opførsel er så ?unormal? eller deres opvækstvilkår er så belastende, at det er påkrævet, at de selv eller en anden fagperson intervenerer i forhold til problemet. Disse frontmedarbejderes faglige vurdering af børnenes problemer og behov for hjælp er derfor helt afgørende for, hvornår og hvordan det sociale arbejde i forhold til udsatte børn igangsættes og udføres. De fire faggruppers opfattelse af børns problemer, deres holdninger til hvordan der bør handles, og deres holdning til samarbejde i faglige og tværfaglige fora om disse børns problemer, er således af afgørende betydning for disse børns udvikling. Det var i det oprindelige projekt hensigten at afdække, om de enkelte professioner opfatter, definerer eller "konstruerer" børn og børns problemer forskelligt, og om de dermed også har forskellige holdninger til, hvordan man bør handle i forhold til børn og familier, der har problemer. Det var nemlig min antagelse, at hvis professionerne virkelig havde meget forskellige opfattelser af børns sociale problemer og meget forskellige handletendenser, så ville dette være et grundlæggende problem i det tværfaglige samarbejde. Det var tillige hensigten at undersøge, i hvilket omfang faggrupperne havde tiltro til at medlemmer af andre faggrupper ville handle ligesom de selv mente, at man burde handle i forhold til problemerne. Det var nemlig min antagelse, at hvis der var en relativ stor mistro til at andre grupper ville handle, som man selv fandt ideelt, så ville denne mistro være et andet grundlæggende problem i det tværfaglige samarbejde. Metoden var en spørgeskemaundersøgelse af pædagogers, sundhedsplejerskers, sagbehandleres og læreres opfattelser af børns problemer og deres holdninger til, hvad der burde gøres i forhold til børnene, der havde problemer. Medarbejdernes synspunkter blev undersøgt ved hjælp af ?vignetmetoden?, som er en særlig form for holdningsundersøgelse, der kan afdække specifikke holdninger til konkrete cases. Medarbejderne blev i spørgeskemaet præsenteret for en lang række cases med børn med forskellige typer problemer. I alle cases blev der stillet spørgsmål om, hvordan medarbejderne burde handle i forhold til disse børn og deres familier. Resultater: Der var stor enighed mellem samtlige medarbejdere om en lang række konkrete handlinger, som man mente burde udføres af den fagperson, der havde den primære kontakt til barnet og familien i casen. 1.       Der var dog i forhold til hver case et eller flere spørgsmål, som medarbejderne var uenige om, og det var ofte væsentlige spørgsmål som fx kunne vedrøre underretning til socialforvaltningen eller inddragelse af en ny faggruppe. Det viste sig, at den konstaterede uenighed gik på tværs af faggrupperne. 2.       Konklusionen var derfor, at forskelligheden mellem faggrupperne ikke var særlig stor, og at dette forhold i hvert tilfælde ikke var så betydningsfuldt, at faggruppeforskelle ifølge undersøgelsen kunne tillægges nogen større betydning for forløbet af det tværfaglige samarbejde. 3.       Der var stor tiltro til at fagpersoner fra de andre faggrupper ville handle ligesom man selv fandt ideelt, og konklusionen var derfor, at det heller ikke kunne være mistroen til de andre faggrupper, der vanskeliggjorde det tværfaglige samarbejde. 4.       Disse hovedresultater og en række andre delresultater blev afrapporteret med i alt 4 rapporter, som blev udsendt til de ti kommuner, der havde deltaget i undersøgelsen. Projektet ?Forskellige professioners syn på børn og deres sociale problemer? blev således afsluttet i 2002 i forhold til de implicerede kommuner og Helsefonden. På grund af de overraskende resultater fortsatte jeg imidlertid analyserne af det righoldige materiale fra undersøgelsen, og det er dette arbejde, der nu har resulteret i bogen: ?Faglighed og tværfaglighed?. Dette arbejde har dels bestået i at foretage en grundigere dokumentation af hovedresultaterne og en grundigere illustration af, at hverken faggruppeforskelle eller mistro til andre faggrupper er nogen væsentlig hindring for tværfagligt samarbejde. Arbejdet har dernæst været koncentreret om at fremlægge andre analyser, der kunne sandsynliggøre, hvilke forhold der så kan antages at have afgørende indflydelse på vilkårene for det tværfaglige samarbejde. Hovedresultaterne var: - Professionernes forskellige faglighed giver sig ikke udslag i væsentlige forskelle med hensyn til opfattelse af problemerne og holdninger til hvad der bør gøres, og at faggruppeforskellene derfor ikke betyder særlig meget for vilkårene for det tværfaglige samarbejde - Forskelligheden i holdninger til socialt arbejde går i meget stort omfang på tværs af faggrupperne og skyldes individuelle forskelle - Opfattelserne af de forskellige fagligheder som årsag til holdningsforskelle mellem medarbejdere i det tværfaglige samarbejde er i stort omfang en myte - Myterne kan opstå på grund af ukendskab til kollegernes holdninger og tendens til at betone konsensus frem for uenighed - Det er ikke mistroen til andre faggrupper, der er ødelæggende for det tværfaglige samarbejde. Det er snarere en urealistisk tro på, at der er konsensus - Medarbejderne er uenige om formålet med det tværfaglige samarbejde i forskellige typer sager. På den baggrund er der opstillet forskellige typer af formål, der i det praktiske arbejde kan bruges i forhold til at afklare, hvad der i den enkelte sag skal være formålet med et konkret tværfagligt samarbejde.   - Perspektiver for det faglige og tværfaglige samarbejde, herunder bl.a. - Uenighed om centrale spørgsmål i forhold til komplicerede børnesager er et grundvilkår i socialt arbejde             - Medarbejdernes forskellige holdninger giver mulighed for at både børns og forældres perspektiv på problemerne medinddrages             - Mulighederne for at anvende vignetmetoden til at udvikle det sociale arbejde             - Ideer til at udvikle en organisationskultur inden for socialt arbejde, der tillader og påskønner holdningsmæssig forskellighed og uenighed
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/02/199831/10/2006