Projektet undersøger splittelsen og forhandlingen mellem realisme og modernisme i film fra de sidste ca. 20 år. Især vil de æstetiske principper i Lars von Triers film indgå. Ydermere vil projektet se på den indflydelse Dogme 95 har haft på de film, der er lavet under Dogmeprincipperne. Især Idioterne af von Trier udfordrer den narrative films traditionelle filmsprog gennem brugen af en tilstræbt amatørisme, som eksisterer samtidig med en høj grad af refleksivitet i forhold til filmen som film. Projektet skal ses som et forsøg på at besvare spørgsmålet om, hvordan filmæstetikken iscenesætter en dialog eller forhandling mellem illusionisme, refleksivitet og mimesis, og derved også en diskussion af realisme over for modernisme. Denne diskussion er blandt andet aktualiseret af postmodernismens skepsis over for repræsentation. Projektet indgår som et delprojektet i det SHF-støttede forskningsprogram Betydende former - modernismens retorik. (Ove Christensen)