Projektdetaljer

Beskrivelse

Gennem projektet ‘Fiskens Fodaftryk’ er der arbejdet bredt med at afdække centrale udfordringer relateret til vurderinger af dansk fiskeris klimapåvirkning (’CO2-fodaftryk’) gennem livscyklusvurderinger (Life Cycle Assessment, LCA). ’Fiskeri’ dækker i denne sammenhæng over fangstleddet, selvom efterfølgende led som forarbejdning og transport også bidrager til klimapåvirkningen fra fiskeprodukter via CO2-udledninger relateret til disse led.

Projektet har på et overordnet plan udforsket forskellige metodiske tilgange, betydningen af antagelser, datatilgængeligheden, samt til dels de kommunikationsmæssige udfordringer, der kan være ved beregninger af klimapåvirkningen fra dansk fiskeri. Ultimativt kan projektets resultater bidrage til de fremtidige muligheder for at arbejde målrettet og dokumenterbart med at nedbringe dansk fiskeris klimapåvirkning, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt. Projektets indsigter vil også være af relevans i kontekst af udviklingen af forbrugerrettede miljø- og klimamærkninger eller kampagner.

I projektet har der især været fokus på at undersøge mulighederne for og begrænsningerne ved at lave vurderinger af klimapåvirkning baseret på data, der løbende og systematisk indsamles på nationalt niveau for (tilnærmelsesvis) hele fiskerisektoren. En sådan tilgang vil potentielt kunne gøre det håndterbart løbende at producere ensartede vurderinger, der dækker hele fiskeriet, da modeller og databehandlingsprocedurer således vil kunne anvendes ensartet og effektivt på hele sektoren.

Projektet er finansieret af Fiskeafgiftsfonden 2020-2021, og output og aktiviteter fra projektet gøres løbende tilgængelige via denne side.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/08/202031/12/2021

FN's verdensmål

I 2015 blev FN-landene enige om 17 verdensmål til at bekæmpe fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Dette projekt bidrager til følgende verdensmål:

  • Verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion
  • Verdensmål 13 - Klimaindsats
  • Verdensmål 14 - Livet i havet

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.