Publikationer pr. år
Publikationer pr. år
Det ydre øres overføringsfunktioner (head-related transfer functions HRTFs) er kernen i binaural syntese, da de leverer den nødvendige rumlige information i virtuelle omgivelser. Selv om brugen af generiske HRTF'er (lytning via andres ører) repræsenterer det mest avancerede inden for binaural syntese, har de vist dårligere lokalisation end tilsvarende med individuelle HRTF'er (lytning via egne ører).
Det aktuelle projekt opstod som et forslag om at udforske den forringede lokalisation, når et begrænset antal generiske HRTF'er bruges i binaural syntese. Det tilstræbes at kombinere viden fra fysik og psykoakustik for at fremskaffe en bedre forståelse af lydopfattelsen i virtuelle omgivelser. Resultaterne skulle gerne forbedre binaural syntese i form af datakrav og performance.
Projektets mål er at identificere de HRTF parametre, der muliggør lokalisation. Denne fremgangsmåde muliggør opnåelse af forskellige mål af praktisk betydning for implementeringen af binaural syntese: at optimere antallet af diskrete punkter, for hvilke HRTF'er er nødvendige for at syntetisere binaural lyd i hele feltet, at opnå en datasamling af generiske HRTF'er med forbedret lokalisation og at minimere de computerkrav, der er nødvendige for at håndtere denne datasamling.
Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 19/05/2010 → 31/12/2017 |
Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceeding › Konferenceartikel i proceeding › Forskning › peer review