Formel begrebsanalyse

Lydkvalitetsforskning gør i vid udstrækning brug af verbale descriptorer for lydkvalitetsparametre. Typisk vil et nedsat ekspertpanel efter lange diskussioner og perceptuel træning nå til enighed om et sæt af termer, som kan beskrive de lydkarakteristika, der er relevante for en bestemt type produkter, det være sig husholdningsapparater eller hi-fi højttalere. Problemerne med denne fremgangsmåde er blandt andet, at både paneldeltagere inden for en gruppe samt forskellige paneler er tilbøjelige til at være uenige i deres valg af ord. Det er imidlertid uklart, hvorvidt disse forskelle skyldes varierende betegnelser for de samme underliggende egenskaber, eller de skyldes en forskellig semantisk (perceptuel) struktur. For at fastsætte størrelsen af individuelle forskelle i brugen af beskrivende ord - og samtidig tage højde for den underliggende semantiske struktur - er en lingvistisk teknik kaldet "formel begrebsanalyse" overført til dette domæne. Denne teknik åbner for muligheden af matematisk modellering af forbindelserne mellem verbale begreber. Eksperimental-procedurer og automatiseret dataanalyse er implementeret, og anvendeligheden af teknikken, som aldrig før er brugt på auditive begreber, er testet. I en første anvendelse blev metoden brugt i fastsættelsen af den semantiske struktur, der benyttedes af medlemmerne i et kiggepanel for dermed at specificere (1) den konsistens hvormed descriptorer for skærmkvalitet bliver brugt uanset deres tilknyttede term, og (2) den individuelle brug af descriptorer. I en opfølgning blev det undersøgt, hvorvidt (3) træning kunne harmonisere den semantiske struktur for paneldeltagerne. Der planlægges udført et lignende forsøg med medlemmerne af et "lyttepanel" og deres verbale descriptorer af lydkvalitet. (Centerkontrakt)