Genevirkning af lavfrekvent lyd

Lavfrekvent støj defineres normalt som støj med dominerende komponenter under 200 Hz. Det er tidligere vist, at det A-vægtede lydtryksniveau underestimerer de negative effekter af lavfrekvent støj såsom genevirkning og påvirkning af præstationer. Tidligere studier tyder på, at der er et antal egenskaber ved lavfrekvent støj, som har særlig betydning for genevirkningen. En af disse egenskaber er den relative balance mellem lave og høje frekvenser, hvilket også refererer til hældningen af spektret. En anden egenskab, som har vist sig at være særligt generende, er fornemmelsen af "rumlen", en egenskab som i hvert fald delvist kan forklares med tilstedeværelsen af niveaufluktuationer i lavfrekvensområdet. For at finde en målemetode, som bedre forudsiger de negative effekter af lavfrekvent støj, forsøger projektet at vurdere og beskrive de generende egenskaber ved lavfrekvent støj mere detaljeret, end det er muligt med de hidtil anvendte vurderingsmetoder. Projektet vil bruge psykometriske metoder, som er udviklet i et generelt projekt om genevirkning (se projektet "Genevirkning af støj"). En faktor, som er særlig vigtig for eksperimenter med lavfrekvent støj er den anvendte gengiveteknik i laboratoriet. Eftersom lavfrekvent støj ved høje lydtryk ikke alene påvirker hørelsen, men også giver sanseopfattelse i andre dele af kroppen, særligt i brystet og maveregionen, vil en påvirkning udelukkende af ørerne (hovedtelefoner) derfor muligvis give en anden samlet oplevelse end påvirkning af hele kroppen (højttalere). For at undersøge dette blev et støjsignal med et signifikant inhold af lavfrekvent støj brugt i et generelt studie af gengivelsesteknikker (se projektet ”Indflydelse af optage/gengiveteknik på vurdering af genevirkning af støj”). Støttet af STVF/FTP.