Hørbarhed af karakteristika i efterklangshalen af binaurale rumimpulsresponser

Projektdetaljer

Beskrivelse

Et binauralt rum impulse response har et tidsmæssigt forløb, hvor man kan identificere ankomsten af den lyd, der kommer direkte fra kilde til modtager, derefter en række mere eller mindre diskrete reflektioner, som tilsidst i efterklangshalen bliver så talrige, at de drukner i mængden. I forbindelse med computergenerering af 3D-lyd er det nødvendigt med en forholdsvis præcis beskrivelse af den direkte lyd og måske nogle af de første reflektioner, men det er muligt også at give en forholdsvis overbevisende oplevelse af de lydmæssige omgivelser, som man er i, ved anvendelse af en approximation af efterklangshalen. I nærværende projekt er det målet at få afdækket, hvorvidt man eksempelvis for et givent rum vil kunne anvende een fælles efterklangshale til simulering (auralisation) af lyden, som ikke vil skulle opdateres løbende. Eftersom efterklangshalen tidsmæssigt bliver mere og mere diffus, vil det i stor udstrækning være et spørgsmål om, hvor man tidsmæssigt opdeler impulsresponsen i "hoved" og "hale". Der er gennemført måleserier af binaurale impulsresponser, analyse og processering af disse (se også projekt "Sammenføjning af efterklangshaler"), samt planlagt og gennemført lytteforsøg med forskellige kombinationer af "hoved" og "hale". Resultaterne viser den forventede tidsmæssige afhængighed, samt at relativ position af lytter og lydkilde er af mindre betydning. Sammenhængen mellem hørbarhed og kendte rumakustiske parametre er ikke entydig, omend der findes en vis relation til C50. Ph. D. projektet blev afsluttet med forsvar den 10. december 2004, og graden tildelt den 19. januar 2005. (Ph. D. stipendie til Kittiphong Meesawat, financieret af den thailandske regering) Støttet af STVF/FTP.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato31/12/200531/12/2005

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.