Helbredskonsekvenser af lysmiljøet ved indendørsarbejde og natarbejde

  • Markvart, Jakob (Projektdeltager)
  • Johnsen, Kjeld (Projektdeltager)
  • Logadóttir, Ásta, (Projektdeltager)
  • Kolstad, Henrik A. (Projektleder)
  • Tilma Vistisen, Helene (Projektdeltager)
  • Garde, Anne Helene (Projektdeltager)
  • Christoffersen, Jens (Projektdeltager)
  • Hesselvang, Louise (Projektdeltager)

Beskrivelse

En stor del af befolkningen arbejder indendørs (80-90%) eller har skiftende natarbejde (ca. 20%) i et lysmiljø, som afviger radikalt fra det naturlige lysmiljø. Ved indendørsarbejde er lysniveauet om dagen 100-1000 gange lavere og om natten 10-100 gange højere end udendørs. Udsættelse for lave niveauer af lys om vinteren forårsager vinterdepression, søvnforstyrrelser og almensymptomer, og lysterapi er en effektiv behandling. Men der er stort set ingen viden om hvorvidt udsættelse for lave niveauer af lys ved indendørsarbejde har helbredskonsekvenser. Udsættelse for høje niveauer af lys om natten kan forstyrre døgnrytmen og er mistænkt for at kunne forårsage brystkræft. Brystkræft efter mange års natarbejde kan i Danmark anerkendes som arbejdsskade, men internationalt diskuteres det intenst om udsættelse for lys om natten ved natarbejde er kræftfremkaldende.

Det overordnede formål er at undersøge om lysmiljøet ved indendørsarbejde og natarbejde har helbredsmæssige konsekvenser: 1) Om udsættelse for lave niveauer af lys om dagen ved indendørsarbejde giver forøget risiko for depression, søvnforstyrrelser og almensymptomer. 2) Om udsættelse for høje niveauer af lys om natten ved natarbejde giver forøget risiko for brystkræft. 3) Om udsættelse for lave niveauer af lys ved indendørsarbejde og høje niveauer af lys ved natarbejde ændrer den biologiske døgnrytme.

Projektet tager udgangspunkt i to igangværende undersøgelser: Risikoen for psykisk lidelse ved udsættelse for negative handlinger i arbejdsmiljøet (Modena, 7000 personer) og Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK, 11.000 personer) samt Danmarks Statistiks Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA, hele befolkningen). Der skal således ikke etableres nye undersøgelsespopulationer, en stor del af data er indsamlet, og organisationer og arbejdsgange er etablerede.

Eksponeringsklassifikationen tager udgangspunkt i døgnmålinger af lysniveau på 500 personer fra Modena og NAK under arbejde og i fritid. Der udvikles jobeksponeringsmatricer, som karakteriserer omfang af indendørsarbejde, natarbejde og udsættelse for lys om dagen og natten for alle personer i de tre populationer tilbage til 1990 (NAK), 1996 (IDA), 2006/7 (Modena). Oplysninger om mentalt helbred baseres på allerede indsamlede spørgeskema-oplysninger i Modena og NAK og psykiatriske interviews i Modena. Oplysninger om brystkræft hentes i Cancerregisteret. Døgnrytmeforstyrrelser undersøges med melatonin og kortisol døgnprofiler målt i spyt.

I et historisk forløbsdesign følges NAK og Modena populationerne 1995/2006-2011(depression, søvnforstyrrelser, døgnrytmeforstyrrelser) og IDA 2007-2009 (brystkræft). Risikoen for depression, søvnforstyrrelser, brystkræft og døgnrytmeforstyrrelser analyseres som funktion af semikvalitative mål for indendørsarbejde, natarbejde og lyseksponering ved indendørsarbejde og natarbejde.
AkronymLux@r
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/201131/12/2013