Hirtshals Fiskefestival - Haj–event - 235.000 kr. (ekstern bevilling)

  • Fisker, Anna Marie (Projektleder)

Projektdetaljer

Beskrivelse

I forbindelse med afholdelsen af Hirtshals Fiskefestival 2011, er der som led i "Smagens Dage" og den nordjyske fødevarefestvial "Mad på Nordjysk", indlagt en ekstra dag i forhold til tidligere år.



Program for dagen udvikles af Food+Design (delklyngen for Smag, Design og Oplevelse) ved AAU i samarbejde med Nordsøen Oceanarium og Forskerpark, Teknologisk Institut, Hirtshals Fiskefestival samt Visit Nordjylland.

Programmet er overordnet opdelt i 2 dele, begge med fokus på Hajen som myte og spise:



Første del har børn som primær målgruppe, og gennem en begivenhedsrig dag bydes fiskeglade børn og deres forældre indenfor i Nordsøens gamle Sælgaard fra kl. 10.00 – 14.00 hvor Food+Design vil give de mange nysgerrige børn en dybere forståelse af hvilke muligheder den ellers ”farlige” haj har at tilbyde. . I anden del inviteres gourmet interesserede til middag og gastronomiske oplevelser med havets perler inklusiv haj foran Nordsøens store Oceanarium.



I projektet formidler Food+Design gennem en forskningsbaseret metode både kulinarisk og historisk viden om fisk til en utraditionel målgruppe, nemlig børnene.

Ved at fokusere på fiskenes univers, bliver oplevelsen understøttet ved at inddrage børnene i madtilberedning og ved at lade dem blive en del af det mangfoldige eventyr som havets mysterium byder på.

Fra at være en ukendt spise, kommer hajen (og fisken) ind under huden på børnene, og de kan gå hjem med en særlig oplevelse og et mod på at ’eksperimentere’ med fiskens univers derhjemme.



Samarbejdspartnere: Nordsøen Forskerpark, Teknologisk Institut, Visit Nordjylland, Spis Nord, Region Nordjylland.



StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato15/05/201131/12/2011

Emneord

  • Hirtshals Fiskefestival
  • Haj-event
  • Fødevarefestival