Hold fast! Delrapport over 18 fastholdelsesprojekter på de gymnasiale uddannelser

  • Murning, Susanne (Projektdeltager)
  • Simonsen, Birgitte (Projektdeltager)

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Gennem etableringen af et Videnscenter for fastholdelse og frafald (VOFF) søger seks gymnasier i Storkøbenhavn (primært på vestegnen) systematisk at indsamle og producere viden om de forhold, der har betydning for fastholdelse og frafald på gymnasiet i første instans, og siden mere bredt i ungdomsuddannelserne. De seks deltagende gymnasier er: Avedøre Gymnasium, Høje Tåstrup Gymnasium, Ishøj Gymnasium, Kongsholm Gymnasium, Rødovre Gymnasium og Tårnby Gymnasium, og VOFF har base på Høje Tåstrup Gymnasium. Projektet er finansieret af Region Hovedstaden.De deltagende gymnasier er fundet sammen omkring en fælles elevrekruttering karakteriseret ved, at eleverne primært kommer fra miljøer med meget lav gymnasiefrekvens. Et åbenlyst perspektiv i centerets vidensindsamling er derfor den særlige udsatte position, unge fra gymnasie- og/eller uddannelsesfremmede miljøer har i relation til frafald på uddannelserne.Som led i etableringen af VOFF vil de seks gymnasier gennemføre en bred vifte af projekter, der indgår som delforsøg. Projekterne tager udgangspunkt i skolernes erfaringer og dækker over en antagelse af hvilke forhold, der kan betyde frafald fra ungdomsuddannelsen. Formålet er at give en grundlæggende viden om hvilke indsatsområder, det er værd at fokusere på i arbejdet for at sikre alle unge en ungdomsuddannelse. Projekterne spænder over sprogscreening, matematikværksted og læsevejledning, udvikling af efteruddannelse af lærere vedr. læsevejledning, mentorordning, styrkelse af studievaner og klasserumskultur, etablering af studiegrupper, coaching og personlige kompetencer, modeller for udvidet lektiehjælp og for udvikling af elevernes lærings¬strategi samt identificering efteruddannelsesbehovet på skolerne.CeFU's rolle i projektet er generelt forskningsmæssigt input til projektet, herunder viden om elevtyper og frafaldsårsager, udarbejdelse af evalueringsplan og evaluering, sparring vedr. delprojekter på de enkelte skoler, deltagelse i drøftelser med projektleder, koordinator og styregruppe, deltagelse i Advisory Board samt medvirke ved udarbejdelse af projektrapporter.
    AkronymViden om Fastholdelse og Frafald - VOFF
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato15/10/200818/12/2013

    Samarbejdspartnere

    • Foreningen Center for Ungdomsforskning (Projektpartner)

    Emneord

    • Gymnasiet
    • Frafald
    • Følgeforskning