Horisontal og vertikal tillid. Hvordan bidrager samfundets institutioner til at skabe tillid? Hvorfor er der så relativt meget tillid i Danmark og de andre nordiske lande, og er tilliden truet?

Alle undersøgelser viser, at tillidsniveauet er højt i Danmark og de andre nordiske lande, og flere
undersøgelser peger på, at indretningen af de samfundsmæssige institutioner har betydning for
dette. Undersøgelsens formål er at vise, hvordan tillid skabes, hvilke institutioner, der medvirker hertil, og hvad der eventuelt vil kunne true det høje tillidsniveau. Mere viden herom er forudsætningen for at finde fremme til, hvordan den høje tillid, og hermed den fond af social kapital, som stort set alle er enige om ikke blot er en vigtig ressource for individer og grupper, men også et vigtigt offentligt gode, kan bevares og udbygges.
Det er ikke kun tillid mellem borgerne, der er vigtig i denne forbindelse. Det gælder også tilliden til samfundets institutioner og mellem dem, der sidder på den ene eller den anden side af bordet i de enkelte institutioner. Ud over at blive behandlet ligeligt og fair af institutionerne, er det også institutionernes evne til at løse konflikter og problemer, vi formoder spiller en rolle for tilliden. Hertil kommer det samspil, der findes mellem de forskellige dele af samfundet. Vi tror
således, at den kontakt og det samarbejde, der aktuelt og historisk har været mellem foreningsrepræsentanter og politiske myndigheder om udformning og implementering af offentlige politikker, har haft betydning, både lokalt og centralt. Såvel de formelle som de uformelle sider af dette samspils betydning for tilliden er derfor et centralt undersøgelsesfelt.
I forbindelse med den stigende indvandring af personer med en anden kulturel baggrund, har kritikere af et multikulturelt samfund udtrykt bekymring for, at større etnisk og kulturel forskellighed vil kunne skade samfundets sammenhængskraft og den sociale kapital og på sigt true de solidariske velfærdsordninger. Nogle undersøgelsesresultater giver næring til denne bekymring. Andre gør ikke. Under alle omstændigheder er der grund til nærmere at undersøge, om stigende etnisk og kulturel forskellighed vil kunne svække institutionernes tillidsskabende evne. Der er tale om et paradoks, idet det netop er fremhævet som en af velfærdsstatens
fortjenester, at det er lykkedes at integrere svage og marginaliserede grupper i samfundet, bl.a. ved
at skabe gensidig tillid. Man kan derfor spørge: Hvilke forhindringer er der for at gennemføre en lignende medborgerskabsstrategi over for indvandrere med en anden etnisk baggrund. Ser nogle lande ud til at være bedre gearet til denne opgave end andre? Undersøgelsen vil blive tilrettelagt som en tværnational undersøgelse primært forankret i Europa. Vi vil i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål og problemstillinger trække på flere af de spørgeskemaundersøgelser, der er gennemført i landene i de senere år, samt på mulighederne for
at benchmarke landene på de kriterier, vi formoder har betydning for at skabe tillid både på det horisontale og det vertikale plan.