Projektdetaljer

Beskrivelse

Ecodesign Direktivet er betroet en prominent rolle i EU's bæredygtige produktpolitik som et redskab der kan fremme bæredygtigt produktdesign. Derfor er direktivet p.t. under revision, for at udvide anvendelsesområdet og sikre at det kan levere på cirkulært design. Direktivet vil blive revideret som en del af initiativet vedrørende bæredygtige produkter (Sustainable Products Initiative (SPI)).
Sideløbende med revisionen af Ecodesign Direktivet er pilotfasen for metodeudviklingen for produkters miljømæssige fodaftryk (PEF) afsluttet og nu undersøges anvendelsesmulighederne for PEF i en reguleringsmæssig kontekst. PEF-metoden er en standardiseret livscyklusvurderingsmetode (LCA), som har til hensigt at forbedre sammenligningsgrundlaget for LCA’er ved at reducere fleksibiliteten i de metodiske valg i udførelsen af LCA’en. Foruden PEF-metoden, er der udviklet produktspecifikke kategoriregler for forskellige produktgrupper, de såkaldte PEFCR. Ecodesign Direktivet tager også et livscyklusorienteret perspektiv og anvender en simplificeret LCA-metode. Det er således muligt at PEF også kan spille en rolle i Ecodesign Direktivet. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge:
• Hvilke aspekter af produkters miljømæssige fodaftryk (PEF) kan forventes at blive implementeret i MEErP metoden i fremtiden, f.eks. på kort, mellem og lang sigt, og hvordan kan dette understøtte materiale effektivitetsaspekter?
Dette undersøges gennem litteraturstudier og ekspertinterviews. Derudover gennemføres casestudier af PEFCR og de forberedende studier for batterier og solcellemoduler, invertere og systemer, samt af Forordningen om batterier og udtjente batterier.

Nøgleresultater

Undersøgelserne viste at på kort sigt, og som en del af den igangværende revision af MEErP, vil elementer fra PEF-metoden blive implementeret i MEErP, helt konkret i EcoReport Tool. Disse elementer er belastningskategorierne, en simplificeret udgave af Circular Footprint Formular (CFF), og PEF datasættene. Dog vil den igangværende MEErP revision ikke yderligere samstemme de forberedende studier til Ecodesign Direktivet og PEFCR’erne.
På mellemlang sigt kan PEF-metoden og PEFCR’erne bruges som det metodiske grundlag til at sætte informationskrav til GER og GWP i miljøvaredeklarationer for solcellemoduler, invertere og systemer, samt til klimaaftrykket (carbon footprint) i Batteriforordningen. På længere sigt kan disse informationskrav udvides til virkningsgrad-klassificering og grænseværdikrav. Derudover kan belastningskategorierne blive udvidet fra energi og CO2 emissioner til også at inkludere ressourcer og vandforbrug. Slutteligt kan yderligere produktgrupper også blive omfattet af informationskrav, grænseværdikrav og virkningsgrad-klassificering i forhold til det miljømæssige fodaftryk eller produktets miljømæssige profil. Det vil derfor være baseret på en specifik evaluering af det pågældende produkt eller produktgruppe.
Der er dog begrænsninger i brugen af PEF-metoden i MEErP i brugen af PEF-metoden som metodisk grundlag for en mere systematisk inklusion af det miljømæssige fodaftryk eller produktets miljømæssige profil i designløsningerne. Disse er:
• Begrænset overlap mellem produktgrupper omfattet af PEFCR og Ecodesign Direktivet
• Ingen vejledning til hvordan belastningskategorierne fra PEF-metoden bør benyttes i ecodesignprocessen
• Potentielt høje omkostninger tilknyttet udarbejdelsen af LCA-studier
• Immaterielle rettigheder knyttet til EF datasættene
• PEF-metoden og PEFCR er ikke udviklet med henblik på denne specifikke anvendelse
Lanceringen af det simplificerede CFF og genanvendelsesdata i EcoReport Tool vil forbedre værktøjets muligheder for at modellere genanvendelse og den potentielle offsetting i forhold til genanvendelse. Derudover kunne introduktionen af PEF belastningskategorierne vedrørende ressourceforbrug styrke fokusset på materialeeffektivitetsaspekter i EcoReport Tool og MEErP. Dog vil introduktionen af elementer fra PEF-metoden ikke understøtte andre cirkulærøkonomiske aspekter som reparationsevne, holdbarhed og opgraderbarhed direkte. Den igangværende MEErP revision lancerer en ny metode til at beregne og modellere holdbarhed, herunder også opgraderings- og reparationsmuligheder. Denne metode stammer dog fra 4555x-standardserien og reparationsindeksrapporten fra Joint Research Centre.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/10/202031/12/2021

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.