InfinIT Interessegruppen for højniveau sprog til indlejrede systemer

Projektdetaljer

Beskrivelse

Antallet af indlejrede systemer stiger kraftigt i disse år. Samtidig stiger kompleksiteten af den indlejrede software, der anvendes, og de "traditionelle" metoder og teknikker, fx programmering i C/C++, har svært ved at følge med. Det fører til 'slower time to market' og også et voksende antal softwarefejl i produkter.

I desktop- og serverudviklingsmiljøer har det vist sig, at en programmør kan øge sin produktivitet med op til 700 procent ved at skifte til Java som programmeringssprog - hovedsageligt fordi, Java-programmører laver færre fejl, og fordi de fejl, de laver, ofte opdages på et tidligere tidspunkt.

Formålet med interessegruppen Højniveau Sprog til Indlejrede Systemer er derfor at sikre et forum til videnoverførsel og innovation, både virksomhederne imellem og mellem forskning og industri. Forummet vil have fokus på både dansk og international forskning og udvikling på området.

Aktiviteterne i interessegruppen vil være centreret omkring tre-fire årlige heldagsmøder, der blandt andet vil bestå af indlæg fra virksomheder om brug af programmeringssprog samt et eller flere eksterne faglige oplæg fra forskere og/eller virksomheder.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato22/04/200930/06/2014