Projektdetaljer

Beskrivelse

IHSMAG er et internationalt projekt støttet af det andet ERA-Net Smart Grid Call. Projektets overordnede formål er at bidrage med ny viden til udviklingen af et integreret og helhedsorienteret design for smart grid-løsninger i husholdninger. Det danske studie fokuserer på, hvordan elbiler integreres i husholdningers hverdagsliv og hvordan dette påvirker den tidsmæssige organisering af husholdningernes hverdagspraksisser og dermed tidsmønstret for husholdningernes elforbrug. Analysen bygger på detaljerede studier af husholdninger, som deltager i demonstrationsprojektet ChoosEV ”Test en elbil”. Dette inkluderer kvalitative interviews, log-data for brugen af elbilerne (lademønster, køremønster mv.) og timebaserede registreringer af husholdningernes elforbrug. På grundlag af de empiriske resultater udvikles et sæt af anbefalinger og designkriterier, som kan benyttes af teknologi- og system-udviklere til at skabe bedre løsninger og til at evaluere muligheder og udfordringer i forhold til konkrete løsninger for fleksibelt elforbrug i husholdningerne. Projektets internationale partnere omfatter bl.a. ZIV Meter (Baskerlandet) og Norwegian University of Science and Technology (Norge).
AkronymIHSMAG
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/201231/12/2014

Emneord

  • electricity consumption
  • electric vehicles
  • Smart grid
  • Households